Burger med græskarbøf
Denne opskrift er til 4 stk. burger med græskarbøf
Det skal du bruge til burger med græskarbøf
350 g hokkaidogræskar
75 g cheddar
1 fed hvidløg
1 spsk. frisk oregano
1 æg
1 dl fløde
2 skiver toastbrød
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Olie til stegning
4 grove burgerboller
100 g salat
2 tomater
¼ agurk
Ketchup
Skal du lave burger i aften? Bag dine egne burgerboller - få opskrift lige her
Sådan laver du burger med græskarbøf
Skær skrællen af græskaret, riv græskarkødet og cheddar og bland det med presset hvidløg, oregano, æg, fløde, smuldret brød, salt og peber til en sammenhængende fars.
Form 4 bøffer af farsen og steg dem gyldne i lidt olie 5 min. på hver side.
Lun burgerbollerne, snit salaten og skær tomat og agurk i skiver.
Læg burgerbollerne sammen med salat, tomat, agurk, bøffer og ketchup og servér.