Hjemmelavet smøreost med smag af hvidløg

Søndag, 30. maj 2010Opdateret 26. februar
af Redaktion
Selvom supermarkederne bugner af forskellige muligheder, når det kommer til smøreost, så er det faktisk ganske simpelt at lave sin helt egen version.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

1 portion = 20 g færdig smøreost

6 dl ylette
2 fed presset hvidløg
1 spsk. sød sennep
4 spsk. klippet purløg
Salt og peber
1 stk kaffefilter

Fremgangsmåde

  1. Kom et kaffefilter i en renvasket kaffetragt.
  2. Sæt kaffetragten i en kande.
  3. Hæld ylette i kaffefilteret.
  4. Lad blandingen dryppe af tildækket i 6 timer eller natten over i køleskab.
  5. Kom ostemassen i en skål og rør den med hvidløg, sennep og purløg.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Opbevar smøreosten i køleskab.

Tip

Ostemassen kan også smages til med andet, f.eks. fintrevet peberrod, paprika og salt, og du kan spise den på alt fra rugbrød til knækbrød eller bruge den som dip. Konsistensen af ostemassen er afhængig af, hvor længe den står til afdrypning. Jo længere den står til afdrypning, jo mere fast bliver konsistensen.

Næringsindhold

Energiindhold pr. 20 g:

11 Kcal/46 kJ

Fedt 0,3 g
Kulhydrater 0,7 g
Protein 1,2 g