Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
På den første dansktopliste i 1968 fandt man blandt andet Bjørn Tidmand og ”Lille sommerfugl”, der var sommerens landeplage. Men i det tidlige efterår havde sommerfuglen fået lidt trætte vinger, så den kun nåede op på en tredjeplads. Danskerne havde fundet sig en ny favoritslager: ”Vi skal gå hånd i hånd” med Keld Heick. Den blev således den første melodi til at besætte Dansktoppens førsteplads.
”Vi skal gå hånd i hånd” var en bryllupshymne, der i tilbageblik mindes det første møde, ægteskabsløftet og kirkeklokkernes klang. At Keld Heick netop var blevet viet til sin Hilda, blot en uge før Dansktoppen begyndte i radioen, giver historien dens egen symbolik.
Keld Heick var én ud af mange stjerner, der kom til at sætte præg på Dansktoppen. 70’erne var således et stort årti for navne som Dorthe Kollo, Bjørn & Okay, Birthe Kjær, Bjørn Tidmand, Ulla Pia, Johnny Reimar, Birgit Lystager, Flemming Werge, Annette Klingenberg, Susanne Lana, Klaus & Servants, Pia Ortkær, Lecia og Lucienne og mange andre.
Dansktoppen var i begyndelsen et program for de morgenfriske. Til og med april 1969 blev udsendelsen bragt lidt over kl. 9 søndag morgen, så det var muligt at nyde tidens slagere til kaffen og morgenkrydderen. Det var først efter en lang sommerpause, at Dansktoppen fik fast sendetid lørdag eftermiddag. Forventningerne til det nye program var store i radioens underholdningsafdeling.
”Vi håber at få hele landet med,” udtalte Jørn Hjorting til pressen kort før premieren. Det mål blev til fulde indfriet. Lyttere i hele Danmark var med på at stemme om tidens slagere.
Læs også: 50 år med Dansktoppen: Da det hele begyndte
Dansktoppen erobrede provinsen og åbnede døren for en lang række solister og grupper uden for København og omegn. Før 1968 var dansk slagermusik i høj grad domineret af navne fra hovedstadsområdet: Raquel Rastenni, Gustav Winckler, Grethe og Jørgen Ingmann, Dario Campeotto, Gitte Hænning, Otto Brandenburg, Birthe Wilke, Grethe Sønck og mange andre. De var tættere på de store pladeselskaber og på radio og tv, der ligeledes havde centrum i København. Sådan var det stadig i 70’erne. Men Dansktoppen blev så eftertragtet, at pladeselskaberne igen turde satse på nye talenter.
Man opdagede, at der var god forretning i at satse på talenter fra Jylland og den øvrige provins. At de lokale dansktopsangere fik særlig omtale i de lokale dagblade rundt om i landet, var kun et ekstra plus i markedsføringen.
Allerede på den første Dansktop mødte lytterne et nyt orkester fra Thy. Navnet var Bjørn & Okay, der fik deres første træffer med sangen ”Du og jeg”. De skulle med tiden blive et af landets mest efterspurgte krobal-orkestre. Senere på året stormede et nyt sangtalent fra Aarhus ind på Dansktoppen med sangen ”Arrivederci Franz”. Birthe Kjær, der var fyldt 20 år, fik stjernestatus fra den ene dag til den anden. Hun blev det mest lysende eksempel på, hvad Dansktoppen kunne betyde for en karriere.
Birthe Kjær og Bjørn & Okay stod i spidsen for en stime af navne fra provinsen, der i de kommende år skabte et navn via Dansktoppen. Barnestjernen Ole fra Assens, Bamses Venner fra Aarhus, De Gyldne Løver fra Vendsyssel, ”Slabadubadelle”-Mette fra Kjellerup, Klaus & Servants fra Sjælland, Melody Makers fra Bornholm, Heaven fra Lolland, Two Danes fra Fyn, og Alice & Rita fra Sønderjylland. De bidrog alle til at få provinsens stednavne placeret på Dansktoppens landkort.
Læs også: Johnny Reimar: Sikke'n fest
Dansktoppen blev et kæmpe comeback for den danske slagermusik efter de magre år i midten af 60’erne. Ikke mindst gik singlepladerne rigtig godt. Det kunne aflæses på den officielle top 20-liste. I en enkelt uge i februar 1971 var de øverste 10 pladser helt domineret af danske slagerplader.
Med undtagelse af tredjepladsen, "My Sweet Lord" med George Harrison, var resten dansksprogede slagere for børn og hele familien. Syv af dem var direkte hentet fra Dansktoppen. Nummer ét på listen var Familien Andersen og Lille Bo, der i sammenlagt 23 uger lå øverst med "Jeg har set en rigtig negermand". Den blev godt nok aldrig præsenteret på Dansktoppen, men hører alligevel med i 70’ernes dansktophistorie.
Dansktoppen har aldrig været et kært barn for smagsdommere. Til gengæld har dansktopmusikkens udøvere fundet opbakning ude blandt publikum, der sørger for at holde genren i live og festen i gang. Sådan var det også i 70’erne, hvor dansk tv sjældent havde bud efter dansktoppens elite. Selv en sangerinde af Birthe Kjærs format kunne langt op i 70’erne tælle sine tv-optrædener på én hånd. Det stod i skarp kontrast til den opbakning, hun og de øvrige dansktoppere fik af radiolytterne.
Op gennem 70’erne viste flere målinger, at et sted mellem halvanden og to millioner lyttere regelmæssigt skruede op for Dansktoppen. Dermed var programmet det klart mest aflyttede ved siden af Radioavisen. Det var naturligvis i en tid, hvor Danmarks Radio havde monopol på radiosending. Der var heller ikke konkurrence fra lokalradioer, lokal-tv, internet, Youtube m.v. Men selv med dette in mente siger lyttertal i den størrelse noget om Dansktoppens betydning i 70’erne.
Læs også: Birgit Lystager: Hele Danmarks smilende Susie
Dansktoppen forsynede os med glade slagere og refræner, der satte kulør på humøret, og ord og toner til 70’ernes hverdag. Vi fik en masse sjove titler at synge med på "Slabadubadelle", "Tjing Tjang Gullie", "Ob la di Ob la da", "Rillike Rallike" og "Døllefjælde-Musse". Sjove og skøre historier om "Mini-Max", "Steen med det ekstra ben" og ikke mindst "Pas på den knaldrøde gummibåd". Og var man til krøllede og lange titler, kunne man øve sig på Anette Blegvads "Texas’ bedste sexysælger af cowboytøj" eller Jan & Renés "Med galoscher, paraply og bomuldsvat i ørerne". Eller hvad med Keld Heicks "Der er en gammel marskandiser på hjørnet af Ranunkelvej"?
Du kan læse 2. del af artiklen her
Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: