50 år med Dansktoppen 1998 - 2008 (del 2)

Læs del 1 af 50 år med Dansktoppen 1998 – 2008 her

Et af de navne, der trodsede de svære tider, var duoen Kisser og Søren. De blev et eksempel på, at vilje og tålmodighed blev belønnet. Parret var ejere af en taxaforretning, da de begyndte at spare op til den cd, de drømte om at lave. De satsede hele butikken for at blive dansktopstjerner. Belønningen kom, da de udsendte ”Blomster på en regnbue”, der blev den første af en række dansktoptræffere, som også talte ”Pyt med det”, ”Det, det handler om” og ”Stella Polaris”. Med en håndfuld iørefaldende slagere og en vindende optræden blev de hurtigt en efterspurgt duo.

I en helt anden ende af dansktoppen dukkede i 2007 et nyt navn op, der også kunne gøre sig gældende. Fede Finn & Funny Boyz tonede frem i spraglede habitter og gav også deres dansktopsange et bramfrit og kulørt penselstrøg. De strøg til tops på salgslisten og blev et trækplaster ved mange byfester med deres fængende slagere som ”Kærligheden kalder” og ”LingeRita”.

Fede Finn, Kisser og Søren og flere af de nye dansktoppere tilhørte en generation af scenekunstnere, der af eget valg gjorde en dyd ud af at lave dansktop. Denne udvikling var begyndt i midten af 80'erne, hvor navne som Jodle Birge og Lis og Per slog igennem. De udkom på mindre selskaber, hvor solisternes medbestemmelse var stor, og hvor ingen sang dansktop mod deres vilje.

Brød med traditionen

Dermed brød de årtiers tradition, hvor det var de store pladeselskaber, der selv valgte dansktopmusikken til. Det var en tradition siden 50'erne, at det var produceren og indspilningschefen på musikselskabet, der valgte repertoiret. Nye sangtalenter blev spændt for slagerpoppen, uanset om deres hjerte bankede for pop eller ej. Det var ikke altid tilfældet. Navne som Birgit Lystager, Otto Brandenburg og ikke mindst Gitte Hænning lagde af og til afstand til de sange, de lå på Dansktoppen med. Men dengang var der penge i dansktop, så de måtte indsynge den musik, som selskabet kunne sælge.

Det forandrede sig i 80'erne, hvor de små selskaber dukkede op, og de gamle pladeselskaber ophørte med at lave dansktop. Dansktopsolisterne begyndte at få større indflydelse på repertoiret, og i dag laver ingen dansktop uden selv at stå inde for det. Kisser og Søren, Kim og Hallo, Kandis og den nye generation af dansktopnavne, der var dukket frem, skabte mere eller mindre selv deres stil og repertoire.

Større indflydelse

De garvede solister fra 70'ernes dansktop, der stadig havde fuld fart på karrieren, fik efterhånden også større indflydelse på deres repertoire. Birthe Kjær, der i 70'erne sang de melodier, som hendes selskab præsenterede hende for, begyndte allerede i 80'erne at sortere i de sange, hun fik tilbudt. Derved fik hendes sange også et mere personligt præg.

I 1982 indsang hun for eksempel ”Kæreste ven”, tilegnet Volmer-Sørensen, der i sin tid var en læremester for hende i revyfaget. I 1993, hvor hun fejrede sit 25-årsjubilæum som pladeartist, indsang hun melodien ”Jeg ka' ikke la' vær”, en nærmest selvbiografisk slager. Og da hun i 1998 udsendte ”Som en fugl i det fri”, var det igen med en tekst, der flugtede med, at hun nu tillod sig at standse op en gang om året og tage en pause fra sangen og rejse ud og opleve verden.

Dansktoppens stjerner er kommet tættere på publikum med årene, og det har spejlet sig i repertoiret. Mange har som Birthe Kjær indsunget sange, der har spejlet deres liv. For eksempel også Peter Belli, der siden 70'erne har indsunget adskillige sange, der har direkte forbindelse til hans eget liv og karriere.

Læs også: Klaus og Servants - den syngende tjener

Vi mødes på internettet

Dansktopsolisterne fik efterhånden også mere indflydelse på markedsføringen. Tidligere var det pladeselskaberne, der sørgede for presseomtale, og impresarier, der formidlede jobs. Men flere og flere begyndte nu selv at styre karrieren og tage del i markedsføringen.

Med 90'erne og det nye årtusinde blev internettet alment udbredt. Det gav muligheder for både etablerede dansktopstjerner og nye navne at lave hjemmesider med kontaktinfo og nyheder. ”Vi mødes på internet” hed meget apropos Kandis’ hit i 1998. Og med Facebook blev der yderligere åbnet for en tættere kontakt mellem dansktopstjernerne og publikum.

Her kunne de optrædende henvende sig direkte til deres publikum, fortælle om koncerter og nye indspilninger og i det hele taget være i løbende kontakt med lytterne. Nu hvor Dansktoppen blev afgjort via sms-stemmer, kunne dansktopkunstnere med profil på Facebook også benytte muligheden for at kapre stemmer blandt dansktopfans, når en aktuel sang blev præsenteret i programmet.

Ny tv-kanal

Meget havde ændret sig på den danske slagerscene. Og vilkårene var blevet sværere. I 2002 lukkede Danmarks Radio ned for ”Musikbutikken”, der med Keld Heick som vært var lykkedes med at forene forskellige genrer i samme program. Her optrådte dansktopsolister side om side med udenlandske stjerner som Helmut Lotti, Cliff Richard og Lisa Nilsson.

Men dansktopmusikken var langtfra udspillet. TV 2 åbnede en ny tv-kanal, Charlie, og den tog over, hvor Danmarks Radio slap. Keld Heick blev nemlig vært i programmet ”Top Charlie”, der de næste år blev dansktopmusikkens vigtigste tv-program.

I 2008 kunne Dansktoppen fejre sit 40-årsjubilæum. Trods al modgang og de mange forandringer, så var dansktop stadig en genre, der kunne skabe ”lidt go' musik, der gør alle mennesker glade”, som Gustav Winckler sang i det gamle dansktophit.

Læs også: Oplev stemningen fra Dansktop Prisen 2017

Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: