Alle soler sig i min mands komplimenter

Jeg er lidt flov over den situation, jeg er havnet i, men da man kan være anonym her, vil jeg gerne høre din mening, Puk.

Jeg lever på femte år sammen med en mand, som jeg mødte på et tidpunkt, hvor jeg var meget skrøbelig og havde det dårligt. Der var sket en masse ting i min familie, og jeg var gået ned med stress på grund af det og for meget på arbejdet.

Manden, jeg fandt sammen med, virkede meget stabil og kærlig, han gav mig masser af opmærksomhed og kaldte mig alle mulige dejlige ting. Jeg følte mig set og meget heldig. Han er typen, der trækker stolen ud og kommer med mange komplimenter – alt det, jeg lige havde brug for.

Han er fortsat med at være galant og fuld af komplimenter, men det er desværre ikke altid mig, der får glæden af hans galante opførsel. Når han møder mine veninder og kolleger, er han på samme måde. Han fortæller dem, at de ser dejlige ud og kommer med vin og snacks og holder døre og tager jakker. Han komplimenterer også kassedamer og ekspedienter overalt, hvor vi kommer frem.

Nu føler jeg mig overhovedet ikke spor speciel, og det piner mig, at den opmærksomhed, jeg troede kun var rettet mod mig, i virkeligheden er rettet mod alle kvinder.

Jeg føler mig flov over at være hoppet på den og føler, at jeg er et dårligt menneske, fordi jeg ikke kan tage, at han giver andre komplimenter – det er da fint at få andre til at føle sig godt tilpas.

Jeg frygter hver gang, vi skal noget, for jeg står bare der og ser, hvordan han soler sig i de andre kvinders opmærksomhed.

Hvad skal jeg gøre, Puk? Er jeg helt galt på den?

Når der er noget, der gør dig ked af det, er du ikke gal på den. Dine følelser har værdi og er et signal til dig om, at du ikke har det godt. Det skal man ikke ignorere.

Det virker lidt, som om din mand deler komplimenter ud for sin egen skyld. Han kan lide at sole sig i den opmærksomhed, det giver, og den følelse betyder vist mere for ham end de smukke kvinder, han møder på sin vej.

Som jeg læser dit brev, er du et andet sted i dag, end da I mødtes, hvor du var skrøbelig og syg af stress. Nu har du fået lidt mere selvtillid og opdaget, hvad der sker omkring dig. Det er godt. Du er mere klar i hovedet og kan bedre mærke, hvad der er godt og skidt for dig. Du kan ikke lide hans flirteri, det kan du mærke, og så må du sige det til ham.

Jeg går ud fra, at da du for år tilbage havnede i en svær situation, magtede du ikke at stå op for dig selv og sige fra. Det er i hvert fald ofte sådan, når man ender med at blive syg. Man får ikke åbnet munden i tide eller lyttet rigtig til sig selv. Der skal du ikke hen igen. Det er et løfte, du skal give dig selv. Vi lærer noget hele tiden, men hvis vi ikke ændrer adfærd, kan vi falde i de samme huller om og om igen.

Nu er du igen i en situation, hvor du føler dig presset, så nu skal du gøre noget andet, end du plejer: Du skal sige fra og fortælle, hvordan du har det. Det vil berolige dit system.

Jeg vil ikke gå så meget ind i din mands væremåde, for jeg er mere optaget af at få dig til at handle på dine egne følelser. Det kunne også være, at han var for fraværende, råbte ad dig, brugte for mange penge, var inaktiv, havde misbrug eller alle mulige andre ting. Det vigtige i det her er, at du kan mærke noget, og du føler dig skidt tilpas. Nu skal du fortælle ham, at hans kontakt til andre kvinder gør dig utilpas. Herefter skal du vurdere, om hans reaktion er i orden for dig. Og hvis du ikke føler dig set og hørt, må du revurdere dit forhold.

Det er vigtigt, du er med hele vejen, særligt når du én gang har prøvet at gå ned med flaget.