Andre menneskers lyde generer mig voldsomt

Nu vil jeg gerne lige høre dig, om du synes, jeg er et vanvittig småligt menneske – eller om der mon er andre, der kan genkende mit problem.

Jeg føler egentlig, at jeg er en tolerant person i mange sammenhænge, men når det kommer til lyde, så er min tålmodighed meget lille. Hvis jeg for eksempel spiser sammen med en, der smasker, så er jeg ved at gå amok.

Eller hvis folk knækker fingre eller snøfter. Altså lyde, som mennesker laver, irriterer mig helt utroligt. Ja, de generer mig så meget, at jeg ofte har svært ved at trives på et kontor eller i en kantine, fordi jeg kun hører ”al den larm”, der kommer fra mine kolleger.

Når jeg beskriver det her, kan jeg godt se, at det lyder meget småligt og unødvendigt at blive irriteret over sådan noget, men er jeg den eneste, der har det sådan?

Kender du det, Puk?

Jeg melder mig under fanerne. Hvis du er et dårligt menneske, så er jeg også.

Jeg har det ret stramt med smasken, snøften og så videre. Og det absolut værste for mig er, når folk ”sutter tænder” efter et måltid. Men ved du hvad? Jeg tror, vi må tage os sammen.

Det er lidt lettere, at vi laver om på vores intolerance i stedet for at forvente, at alle andre holder op med at lave lyde. Selvfølgelig skal man helst spise pænt og holde et vist niveau af pli i det offentlige rum, men min erfaring er, at de fleste mennesker er totalt uvidende om, at de støjer.

Jeg har lært, at hvis der er noget, der går mig på, gør mig nervøs eller irritabel, så skal jeg skabe afstand til det. Jeg skal visualisere luft og afstand mellem mig og det, der generer. Det hjælper.

Det må du prøve, for lige nu har dine ører dobbelt størrelse, og du lytter efter alt, hvad der kan få dig op i det røde felt. Næste gang, nogen laver en lyd, så skab afstand til den.

Hvis du øver dig, så gør jeg også. Held og lykke.