Kære Puk
Min svigermor er lige fyldt 85 år, hun mistede sin mand for fem år siden og bor stadig i deres hus. Det er et lille hus med en overkommelig have, og de første år kunne hun fint selv passe det hele. Men nu er det ved at gå skidt for hende, hun ser dårligt og går heller ikke længere så godt. Der er rent ud sagt beskidt alle vegne indenfor. Udenfor ser det heller ikke for godt ud. Min mand og jeg og min svoger og svigerinde bor ikke så langt fra hende, og hun forventer, at vi jævnligt kommer og hjælper med alt muligt. Hvis vi foreslår svigermor at få hjemmehjælp eller den slags, siger hun, at hun sagtens kan klare sig, men hun ringer altså flere gange om ugen og skal have hjælp til at beskære et træ eller give havemøblerne olie − for slet ikke at tale om hendes tv, som der altid er vrøvl med. Vi har overtalt hende til at betale en mand til at slå græs og klippe hækken. Og vi har også betalt et par af børnebørnene for at hjælpe med rengøring nu og da, men efterhånden rækker det ikke.
Et tiligere brev til Puk Elgård: Gamle mennesker er ikke "et stykke papir" Nu bliver der bygget nogle dejlige, nye ældreboliger her i byen, og vi har foreslået hende at flytte ind i en af dem, men det vil hun overhovedet ikke høre tale om − klarer sig jo så fint selv, mener hun. Og sidst begyndte hun at græde og anklagede os for at ville smide hende ud af sit hjem. Min mand viger helst udenom, hvis vi skal tale om det, men jeg synes ikke, situationen er holdbar i længden. For både min mand og hans søster er det efterhånden belastende med alle de opringninger. Svigermor er taknemlig nok og forventer ikke, at de stiller i samme sekund, men hun er god til at give dem dårlig samvittighed. Kan du give et godt råd?
Svigerdatteren Kære Svigerdatteren
Først og fremmest er jeg ked af, at ældre mennesker opfattes som en belastning, men jeg forstår det godt. Vi har alle så travlt med en hverdag fyldt med pligter, men i den bedste af alle verdener var det en selvfølge, at vi boede sammen med vores gamle og passede på dem, til de døde. Sådan er det ikke på vores del af kloden, og selvfølgelig skal man finde en måde at tackle det på, så alle kan være med. Hvis jeg var gammel, ville jeg også kæmpe til det sidste for at bo i egen bolig, så jeg kan godt forstå, at din svigermor gør vrøvl, og det handler vel om at få hjælpen sat i system.
Læs også: Min svigerdatter provokerede mig Hold et kaffemøde med hende og resten af familien og læg en plan for, hvem hun kan ringe til hvornår. I må dele dagene mellem jer, og så må svigermor forstå, at hun må samle til bunke og så få ordnet tingene, når en af jer kommer på besøg. Hvis ikke hun er til fare for sig selv, altså falder og kommer til skade eller på anden måde er udsat ved at bo hjemme, så synes jeg, I må respektere hende og ikke presse på for at få hende flyttet til en ældrebolig. Lav en plan, som hun kan kigge på, og så ved hun, hvilke dage hun kan forvente hjælp fra jeres side. Vi bliver alle gamle engang, og når den tid kommer, vil vi sådan ønske, at vores nære hjælper os og respekterer os.
Kærlig hilsen Puk
