Min mand og jeg er så heldige, at vi venter vores første barn, en lille datter. Med barn på vej kører tankerne om fremtiden, og vi taler ofte om, at vi selvfølgelig ønsker, at vores datter får glæde af sine bedsteforældre i mange, mange år.
Men problemet er, at min mands far og hans kone er meget overvægtige, omkring 40-50 kilo for tunge, og vi frygter, at de vil udvikle livstruende sygdomme eller blive ramt af blodpropper/hjertesvigt.
De drikker vin hver dag og spiser generelt usundt, og flere gange om året tager de på lange krydstogter med mad og drinks ad libitum. Min svigerfar er pensionist, og hverken han eller hans kone har hobbyer eller er fysisk aktive.
De er jævnligt på kur og siger også selv, at de skal tabe sig, men hvis de taber et par kilo, kommer de selvsagt på igen, så snart kuren stopper.
Det går især min mand meget på, at de lever så usundt, og vi frygter alle, at de med deres livsstil ikke bliver så gamle. Det gør os kede af det, når vi nu ved, at der er et nyt familiemedlem på vej.
Jeg som svigerdatter føler ikke, at jeg kan tale med dem om det, men min mand og hans søster har talt om at gøre det, når der kommer børn i familien, som en form for motivation for et varigt vægttab og livsstilsomlægning.
Hvad synes du? Skal vi i familien blande os helt uden om deres vægt, eller kan vi på nogen måde hjælpe dem?
Hilsen Svigerdatteren
Åh! Det dér er op ad bakke. Det er simpelthen ikke en kamp, I kan vinde. Dine svigerforældre er voksne mennesker, og de gør, som de vil, og det nytter ikke noget som helst, om du så hopper på tungen til Amsterdam. De ændrer ikke livsstil, hvis ikke de selv føler, det er absolut nødvendigt.
De går på kure, de taler om vægttab. De ved det jo godt, men det er altså dem, der har ansvaret for at træffe beslutning om at ændre den dårlige kurs. Som kommende forældre har I rigeligt at bekymre jer om.
Lad snakken gå på navne, børneværelse, spænding, fødsel, glæde og alt muligt andet. Det er virkelig ikke nu, I to skal bekymre jer om andet end det barn, I venter. Det kan jo være, at et barnebarn kan være startskuddet til en ny livsstil, men det skal komme fra din mands far og kone.
I kan ikke sige til to voksne mennesker, at de skal lave noget om, fordi de skal være noget for jeres ufødte barn. Det er et ræsonnement, som de gerne selv skulle komme frem til.
Når man som du og din mand skal være forældre, vil man gerne kunne kontrollere verden omkring sig. Man vil alt det bedste for sit lille barn, men jeg kan betro dig, at du vil opleve, at den ideelle verden ikke findes, og vi må alle lade vores børn vokse op med kompromiser, som vi ville ønske, de kunne skånes for.
Fuld fart frem og fokus på den glædelige begivenhed. Ikke dykke ned i noget, I ikke kan løse.
Kærlig hilsen Puk