Hvordan fortæller jeg dem, at sådan bor vi ikke her?

Jeg bor på en villavej lidt uden for Kolding. Jeg vil ikke nærmere ind på hvor, da jeg ikke vil genkendes.

Jeg har boet her i 40 år og kender området ud og ind. Jeg kender også alle, der bor her.

Nu er der flyttet nye til, og det giver en anden stemning på vejen, må jeg sige. Der er flyttet en familie ind med to børn, og de er vældig søde, men de roder så meget.

Når man kigger ind over hækken og ser ind i deres have, så flyder det med legetøj, cykler, tøj og tæpper. Der ligger legetøj overalt, og deres sko står hele vejen ned ad trappen.

De fylder også deres carport med alt muligt, og jeg synes, det ser forfærdeligt ud. Sådan bor vi ikke her. Vi holder orden, og det ser præsentabelt ud.

De slår heller ikke græsset, og jeg kan ikke forstå, hvordan de kan leve i det rod.

Nu er mit spørgsmål til dig: Hvordan fortæller jeg dem, at sådan bor vi ikke her? Skal jeg bare banke på, eller skal jeg lægge et brev i deres postkasse?

Kære Nabokonen

Først og fremmest skal du holde op med at kigge ind over deres hæk. Så slipper du for at se rodet i deres have.

Det er i øvrigt ubehageligt at have naboer, der går og kigger ind over hækken, så det tror jeg, de vil være glade for, at du holder op med.

Du skal ikke skrive noget brev, og du skal heller ikke ringe på. De mennesker bor, som de har lyst til, og det skal de have lov til.

Som du beskriver det, er der absolut intet ulovligt i at have legetøj liggende på sin lange uslåede græsplæne eller lave sko-skulpturer på trappen.

De bor anderledes end dig. Jeg er sikker på, at du bor dejligt, og jeg mærker dit behov for, at alt skal være, som det altid har været, men det kan desværre ikke lade sig gøre.

Vi må alle indstille os på forandringer gennem livet. Så længe du præsenterer dit eget sted præcis, som du kan lide det, så må du altså slippe tanken om at kontrollere de andre på vejen.

Nyd dagene, og find glæde i de små og store ting. At se sig sur på naboens sko er spild af et dejligt liv.