Jeg får tit at vide, at jeg er uegnet til alt

Er sammen med min mand på 14. år, men er så meget i tvivl om, om jeg vil fortsætte. Vi har to børn, han er selvstændig, jeg arbejder på 16. år i sundhedsvæsnet. Min mand blev dårlig i juli, fik i september konstateret kræft og har været i behandling.

Siden han blev syg, er han blevet meget modbydelig og opfarende over for mig. Alt, hvad jeg gør, er forkert, og når jeg beder børnene om noget, er jeg bare efter dem. Jeg lukker mere og mere af og græder mig tit i søvn, da børnene skal sove sammen med ham, og jeg må sove på en sofa. Når jeg siger, at jeg ikke vil mere, siger han, at jeg ikke får børnene, og at jeg er uegnet som mor. Han vil gøre alt for, at ingen vil have mig, og jeg får intet med fra huset.

Efter en samtale på vores datters skole måtte jeg ikke få at vide, hvad der var blevet sagt, "da det kun er for voksne". Jeg får tit at vide, at jeg er dum i hovedet, psykisk syg og uegnet til alt.

Når jeg arbejder i weekenden, ved jeg ikke, hvor de er, og han svarer hverken på sms eller telefon. "Det rager ikke mig, hvor de er." Jeg kommer fra en meget anderledes baggrund, boede i pleje og har før været i et forhold præget af vold.

Hvad skal jeg gøre? Jeg føler ikke, jeg magter mere.

Tak for dit brev og din fortrolighed. Det er en meget svær situation, du står i. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om din mand altid har været hård ved dig, eller om det først er begyndt, efter at han blev syg?

Du fortæller, at din opvækst har været præget af svigt, og at du har haft vold i dit liv som voksen, så jeg vil som udgangspunkt sige til dig, at du aldrig mere skal finde dig i at blive behandlet dårligt. Det ødelægger dig. Hvis du går ned psykisk, har du heller ikke kræfter til at være der for dine børn.

Du skal sige fra over for din mand, når han taler ned til dig. Uanset om han er syg eller ej, skal han vide, at han skal behandle dig med respekt. Du skal kontakte din læge. Du har brug for hjælp.

Du kan eventuelt blive henvist til en psykolog, og du kan ringe til Kræftens Bekæmpelse, som har samtaler for pårørende. Du er ikke dum. Du er ikke uegnet til alt. Du skal ikke tro på, hvad han siger.

Du skal finde en fortrolig, som kan støtte dig i den her situation. Hvis du synes, det er uoverskueligt at ringe til læge eller rådgivning, har du så en kollega eller en veninde, du kan betro dig til, og som kan hjælpe dig videre?

Jeg har engang fået et godt råd. Man skal aldrig træffe store beslutninger, når man er i krise. Du skal ikke beslutte nu, om du skal forlade din mand. Du skal først få mere hold på dig selv.

Skriv til mig igen, hvis du ikke kan finde en i dit netværk, der kan hjælpe dig. Så lægger vi en plan.