Jeg hører intet fra mine børn

Efter lange overvejelser har jeg nu besluttet at skrive til dig for at få et godt råd.

Jeg har tre voksne børn, fem børnebørn og blev for seks år siden enke. Som 82-årig med nedsat mobilitet er kontakten til børn og børnebørn blevet vanskeligere at opretholde, ikke på grund af den geografiske afstand, men mere på grund af det fysiske overskud fra min side, kombineret med mine børns ringe forståelse for, at deres mor ikke længere er den stærke person, der klarer alt, som de har været vant til i deres opvækst og ungdom.

Set i bagklogskabens klare lys ser jeg nu, at mine børn skulle have haft pligter i hjemmet, ligesom det måske også havde været sundt for dem at være mere bevidste om økonomi.

Min mand havde uheldigvis så mange kroniske sygdomme, at han trods en solid akademisk uddannelse aldrig fik et arbejde. Det var derfor nødvendigt for mig at være hovedforsørger med en arbejdsuge på over 70 timer.

Da jeg blev alene, troede jeg, at jeg fortsat kunne have kontakt til børn og børnebørn, men sådan gik det ikke. Jeg forventer ikke hjælp fra mine børn, blot en opringning eller måske et besøg engang imellem.

Nu er jeg blevet så ensom og isoleret, som jeg aldrig havde drømt om. Selv til jul og nytår hører jeg intet.

Hvordan får jeg igen kontakt til min familie?

Tak, fordi du skriver til mig. Skriv endelig igen, hvis du får lyst.

Du behøver ikke at gå og overveje længe. Hvad er det, man siger? Livet leves forlæns og forstås baglæns. Du har knoklet, været mor, udearbejdende, omsorgsperson for din mand og holdt hus og økonomi kørende for en hel familie. Godt klaret.

Du har været lidt af en superdame, og måske netop derfor har dine børn svært ved at forstå, at du nu har brug for dem. Det er de ikke vant til. Du, som har klaret alt og haft ansvaret i hele deres liv, er helt forståeligt løbet tør for kræfter. Det kræver et andet blik fra deres side at se, at du er en anden i dag end den, der drøner rundt og løser det hele.

Nu må du række hånden op og fortælle, hvordan du har det. De kan ikke gætte det. Man tror altid, det er åbenlyst, når man har brug for hjælp, men man skal desværre nogle gange nærmest stave det og sige det meget klart og tydeligt. Du har opfyldt alles behov i familien. Nu er det din tur til at få opfyldt nogle af dine behov, men det kræver, at du italesætter dem.

Indledningen på dit brev til mig fortæller, at du har svært ved at bede om hjælp og har brug for at overveje det nøje, før du gør det. Det kender jeg alt for godt. Det er svært, når man plejer at være den, der løser alt, men tag mod til dig og fortæl din familie, hvad du har brug for. Det var lettere, hvis de var tankelæsere, men det er de ikke. Det er også god træning for dig at vise dig selv omsorg og sige højt, hvad du ønsker dig.

Stort kram til dig. Du er helt utrolig stærk. Du har givet alt, og nu må du godt være den, der modtager.