Min søster har mistet livslysten

Min mand og jeg vil gerne høre din mening om et problem, vi har fået.

Min søster blev enke for knap to år siden, da hendes mand helt uventet fik en blodprop i hjertet. Det var jo et kæmpe chok for alle, og naturligt nok gik min søster, der var 67 og lige gået på pension, helt ned med flaget.

De har ingen børn, og min svoger har – som vi altid har sagt – båret min søster på hænderne. Han tjente gode penge, hun har aldrig arbejdet på fuld tid og meldte sig tit syg med den ene eller anden skavank. Hjælp til rengøring havde de også, og min mand har faktisk af og til kaldt sin svigerinde doven. Hendes mand havde heldigvis også sørget godt for hende, så hun har ikke økonomiske problemer nu. Men hun kan slet ikke komme sig over tabet.

Vi har hjulpet hende rigtig meget med alle mulige praktiske ting, hun havde jo ikke indsigt i noget som helst lige fra pengesager til at fylde benzin på bilen.

Da de ikke havde børn, har min søster et godt forhold som moster til vores to piger, som efterhånden er blevet gift og har fået børn. Men i dag orker hun ikke at se hverken dem og stort set heller ikke sine få veninder fra tidligere.

Når vi er sammen med hende, sukker og beklager hun sig i et væk. Hun har været i en sorggruppe, men er stoppet, hun får nervemedicin, og jeg er ret sikker på, at hun tager for mange piller, for hun er ofte temmelig sløv.

Vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre for hende. Vi har haft hende med på et ophold på et godt hotel. Om aftenen, da vi fik god mad og vin, blomstrede hun op og kunne smile og grine. Men næste morgen var hun i næsten endnu sortere humør. Det var, som om hun havde dårlig samvittighed over at have moret sig.

Jeg besøger hende mindst en gang om ugen og ringer oftere. Hver gang, jeg prøver at påpege, at hun skal komme videre, tror hun, at jeg vil have hende til at finde en ny mand, og det har hun intet ønsker om. Men det er jo heller ikke det, jeg ønsker; jeg ville bare gerne have hende til at finde indhold i livet igen, hun er jo ikke den eneste i verden, der er blevet enke.

Min mand er efterhånden træt af det og synes, vi skal lægge hende på is en periode. Men det kan jeg jo ikke få over mit hjerte.

Kan du komme med et forslag til, hvad vi kan stille op med hende?

Det kan jo være meget fustrende, når man gerne vil fikse folk, og de så slet ikke vil fikses.

Her kommer man med alle sine gode idéer, og så virker de ikke.

Din søster sørger. Hun betræder ukendt land. Hun har valgt at leve sit liv på en måde, hvor manden havde styr på det hele, og det liv følte hun sig godt tilpas med. Nu står hun fuldstændig uden erfaring i, hvordan hun skal betræde denne jord uden ham.

Alt er nyt. To år er ikke meget i forhold til et helt liv. I kan ikke presse hende. Men I kan tilbyde hende omsorg, viden og tryghed i den nye situation, men I kan ikke få hendes sorg til at forsvinde.

Din søster har brug for tid. Hun skal lære at begå sig. Du beskriver det jo selv, hun kan ikke fylde benzin på en bil.

Hvor uoverskueligt tror du ikke lige, det er at skulle lære alt fra begyndelsen, samtidig med at man er i chok og sorg?

Det er dejligt, at I tager jer af hende, og det skal du selvfølgelig ikke holde op med. Sikke noget pjat at ville lægge hende på is. Hvad skulle det hjælpe? Det er godt, at du ikke hopper med på den.

Hold op med at se din søster som et projekt, der skal fikses. Elsk hende. Hjælp hende. Anerkend hende. Så lærer hun med tiden at stå på egne ben.