Når det gælder den irriterende brug af mobiltelefoner overalt og specielt ved spisebordet, har jeg et tip, andre måske kan bruge.
Vi har lavet skitse over huset, som hænger på væggen i spisestuen.
Her er indskraveret med rødt for spise- og dagligstuen, hvor der så står “MOBILFRIT OMRÅDE”, ligesom vi gjorde, da rygning var en pestilens.
Hvis nogen kigger på mobilen, peger vi på skitsen og siger “Hm hm, venligst følg vores husregler.”
Det virker, for det gør vores indsigelse meget mindre personlig.
Vi taler ikke om mobiltelefonen, men om husregler, hvilket folk tilsyneladende meget bedre kan kapere.
A.S.
Det virker som en god og enkel metode.
Der er naturligvis mange fordele ved mobiltelefonen, men hvordan vi end vender og drejer vores mobilforbrug, så er det i hvert fald noget, vi bør tage stilling til.
Mobilen er flyttet ind og blevet et centralt familiemedlem, som fylder på godt og ondt.
Jeres metode med "MOBILFRIT OMRÅDE" i hjemmet er hermed giver videre. Jeg kan egentlig godt lide det.
Mange hilsner fra Puk