Mor vil ikke på plejehjem

Vi har et kæmpeproblem med vores gamle mor. Hun har maksimal hjælp fra kommunen, og derudover får hun besøg af familien flere gange om ugen.

Men det er deprimerende at se, hvor ligeglad hun er med sit udseende, og lejligheden roder med tøj og papirer. Hun er ikke dement, men hvis hun føler sig trængt, siger hun “det kan jeg ikke huske”.

Hun forventer, at vi gør alt for hende, selv ting hun godt selv kan gøre. Både hospital og egen læge har rådet hende til at få en plejehjemsplads. Hun er blevet tilbudt to, men har takket nej, og er nu slettet af ventelisten. Hun vil ikke forstå, at det er til hendes eget bedste.

Vi har talt om at lade være med at besøge hende så ofte, så hun ikke tager os som en selvfølge. Jeg ligger tit vågen om natten af bekymring for hende, hvis hun falder, og det gør hun tit, men vi kan jo ikke være hos hende hele tiden.

Jeg modtager mange breve om situationer som denne, og derfor har jeg kontaktet Ældre Sagen for at høre, hvordan reglerne egentlig er.

Hos Ældre Sagen siger de: Overordnet set er det kun en selv, der kan beslutte, om man vil på plejehjem. Sådan er det, indtil plejen ikke længere kan varetages i eget hjem. Det er først her, man kan flytte et menneske mod sin egen vilje. Men det er stadig ikke noget, man bare lige gør, for hvis man modsætter sig, skal sagen gennem Familieretshuset.

Hos Ældre Sagen opfordrer man i øvrigt til at se på den enkelte borger og være opmærksom på, at alle sager er forskellige. Ældre er ikke bare ældre. Hvis man er bekymret for en borgers helbred, kan man godt indgive en bekymringshenvendelse til kommunen, også selv om det er ens egne forældre. Det skal kommunen reagere på.

Hos Ældre Sagen gjorde man desuden opmærksom på, at man ikke bliver slettet fra ventelisten, med mindre man selv har bedt om det. Det sker altså ikke, fordi man takker nej to gange.

Det var de praktiske oplysninger, men når alt det tekniske og det lovmæssige er lagt til side, står situationen med din mor tilbage.

Jeg kan godt forstå, du er bekymret. Selvfølgelig er du det. Når jeg som udenforstående læser om jeres mor, tænker jeg umiddelbart, at hun har en masse hjælp, og det, hun måske mest prøver at fortælle jer, er, at I ikke må stille for store krav til hende. Måske vil hun bare leve, som hun gør, og hun har jo virkelig stor opbakning. Det er flot og skønt, at I besøger hende så meget, og hun har hjemmehjælp oveni.

Jeg synes ikke, I skal indstille jeres besøg, men måske se lidt igennem fingre med, at der ikke er helt så snorlige og fuldstændig rent som i et velfungerende menneskes hjem.

Jeg kan godt forstå, det er svært at se tab af værdighed hos sine forældre, men for din mor ville det åbenbart lige nu være langt værre at blive flyttet end at leve med mere rod. Det er en meget vanskelig situation, som jeg er stensikker på, mange af brevkassens læsere genkender.

Kan din mor klare den lidt endnu i eget hjem? Det er en lang proces at skulle erkende, man skal på plejehjem. Og når din mor siger, at der er ting, hun ikke kan huske, kan du så tolke det, som at hendes energi er sluppet op, men at hun har svært ved at udtrykke det, måske fordi hun synes, det er flovt.

Har din mor et nødkaldeanlæg? Det søger man om hos kommunen.

Jeg håber virkelig, I kan finde en vej, uden at det ender i skænderier og dårlig stemning. Din mor er i slutningen af sit liv, og det er vigtigt, hun også føler sig hørt.