Puks brevkasse: De får alle Botox – jeg vil ikke og føler mig udenfor

Jeg ved, du er modstander af skønhedsoperationer, Botox og lignende og er måske derfor den rette til at råde mig.

Jeg har en venindegruppe, og de er alle hoppet med på vognen. De får alt, hvad den kan trække, af indsprøjtninger, løft og fillers for at bevare deres ansigt ungdommeligt og rynkefrit.

Læs også: Puks brevkasse: Min veninde gør sig selv til grin

Vi ligger alle aldersmæssigt i den tunge ende af 40’erne, og selvfølgelig kommer rynkerne. Jeg er den eneste, der ikke vil have behandlinger, og det resulterer selvfølgelig i, at jeg ligner en rosin ved siden af dem.

Men mit problem er ikke så meget at være rosinen, det er mere, at jeg synes, det ser virkelig grimt ud, det, de har gang i. De ligner hinanden mere og mere, fordi deres eget ansigt langsomt forsvinder.

Jeg trives ikke længere i gruppen, for jeg kan ikke være med i deres samtaler og deres Botox-homeparties og alt det der.

Læs også: Puks brevkasse: Bedste forstår ikke de unge mennesker

Vi har kendt hinanden i mange år, og de forsøger hele tiden at lokke mig med, men jeg vil ikke. Der er dog en lille del af mig som tænker: “Måske skulle jeg, bare for fællesskabets skyld. Har du overvejet? Står du fast på ikke at ville have behandlinger?”

Jeg er ked af at være udenfor, jeg er ked af, at mine veninder forandrer sig sådan, og jeg er ked af, at jeg selv kommer til at tvivle. Har du nogen ord til mig?

Rosinen

Læs også: Brev til Puk: Han bad mig at tage høje hæle på

Kære Rosinen

Jeg vil ikke sige, jeg er modstander af skønhedsoperationer. Folk skal gøre med deres krop, hvad de vil, men jeg har valgt selv at ældes naturligt. Jeg har en gang prøvet Restylane, og det var en indsprøjtning mellem øjenbrynene for at udfylde den populært kaldte bekymringsrynke. Rynken forsvandt, men resultatet var ikke noget for mig.

I første omgang tænkte jeg, “Wow, det ser godt ud”, men kort tid efter kunne jeg mærke, at det skulle jeg simpelt hen ikke prøve igen. Det var for mærkeligt for mig at se mit ansigt forandre sig på den måde. Så jeg er ikke pr. definition imod. Jeg skal bare ikke selv under kniv eller nål.

Læs også: Brev til Puk: Jeg har det svært med komplimenter

Jeg synes, du skal tale med dine veninder. Har du prøvet? Har du sagt, at du føler dig alene i jeres venskab. Har du sagt, du savner dem? Det behøver jo slet ikke være en samtale om skønhedsbehandlinger, og om man er for eller imod. Det skal være en samtale, der handler om ensomhed i vennegruppen.

Læs også: Puks brevkasse: Hvor er veninderne nu, hvor jeg har brug for dem?

I MÅ da kunne lave andet end at tale om Botox og fillers. Jeres venskab bygger forhåbentligt på et godt fundament. Du må kæmpe for dine veninder og byde ind med andre aktiviteter. Jeg synes ikke, du skal prøve Botox eller andet bare for at blive i fællesskabet. Det er ikke den rette motivation. Hvis du skal prøve, skal det være et oprigtigt ønske om at ændre noget i dit ansigt.

Men når du ikke kan lide det udseende, dine veninder får efter behandlingerne, så er der vel ingen grund til at gøre det samme? Jeg vil ikke være dommer over, om det er pænt eller grimt. Jeg kan godt se, at hvis det er ordentligt lavet, så kan det være rigtig fint, men jeg kan også se, når det har taget overhånd.

Skil veninder og Botox ad. Har I noget sammen, så kæmp for det, byd ind med noget, I kan lave, og ellers er I måske vokset i hver sin retning.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: En smart kvinde førte sig frem