Puks brevkasse: Min datter behandler mig som en grøntsag

Mit spørgsmål er, hvordan tackler jeg min datters nedladende holdning overfor mig? Hun behandler mig som en grøntsag, der er dement. Holdningen viser, at hun og hendes far ønsker mig på plejehjem. Til det siger jeg nej, jeg klarer mig med rollator, pauser og planlægning af toiletbesøg samt hvilepauser med benene oppe.

Læs også: Nedslidt kvinde til Puk Elgård: Gift med en egoist

Det går meget godt, når jeg ikke hører for det. Jeg har mit eget toilet, hvor jeg bliver vasket på gammeldags metode. Det vil jeg helst. Hvordan jeg gør tingene, kan andre være ligeglade med, synes jeg.

Tak, fordi du har lagt ører til, det lettede, og nu vil jeg videre med mit rævebillede – et broderi, som jeg har arbejdet på længe.

Inge

Læs også: Kvinde til Puk Elgård: Familie og venner vil ikke anerkende mit nye navn

Kære Inge

Det er en ære at lægge øre til, og jeg takker for din fortrolighed. Ud fra dit brev virker du frisk i hovedet og klar til at kæmpe for at blive i eget hjem. Men hvad tror du, det er, der gør, at din familie synes, du skal et mere sikkert sted hen?

Er du faldet? Får du nok at spise? Får du væske? Kan du klare at holde orden i dit hjem? Hvilke udfordringer mener din datter, du ikke håndterer? Og har hun ret i noget af det? Har der været episoder, hvor du har været svækket og haft brug for mere hjælp, end du ønsker at vedkende dig?

Det er lidt svært for mig at råde dig, når jeg ikke ved, hvordan din hverdag ser ud. Men det må skyldes en form for bekymring, at din familie mener, du skal flyttes.

Jeg er jo ikke som sådan ekspert på området, men jeg mener, der er nogle tiltag, man kan gøre, så der er mere trygt i hjemmet. Har du en alarm, du kan trykke på, så du kan få hjælp ved et eventuelt fald? Kommer der hjemmehjælp hos dig?

Læs også: Brev til Puk Elgård: Hun blev fyret og er nu vred på mig

Jeg synes ikke, din familie på den måde skal umyndiggøre dig, og jeg kan godt forstå, du gerne vil blive hjemme så længe som muligt, men jeg tror, du er nødt til at lokke ud af din datter, hvad det helt præcist er, hun er bange for.

I kan måske skrive en liste sammen og se på det, hun synes er et problem, og ud fra listen kan I se, om I kan finde løsninger, så du kan blive hjemme. På listen skal der stå det, din datter ikke mener, du magter, og så må I tage det punkt for punkt og forholde jer til, hvordan det ser ud, når bekymringerne er listet op på den måde.

Du må love mig at lytte lidt til din datter, for så lytter hun nok også lidt mere til dig. Det skal ikke være et skænderi. Der kan eventuelt være en tredje part til stede, når I skal snakke. En, der ikke har taget parti. Du kan eventuelt skrive til mig igen, hvis ikke I kommer nogen vegne.

Held og lykke med dit broderi. Det lyder som en smuk og afstressende hobby.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi er splittet mellem vores to døtre