Puks brevkasse: Min mands søn kommer uanmeldt med sine venner

Jeg ved, du har erfaring med delebørn, så jeg vil høre, om du kan give mig et godt råd?

Jeg er lykkeligt gift med en mand, og vi har to børn sammen. Min mand har desuden en søn fra tidligere, en ung mand, som går på gymnasiet. Han bor stadig hjemme og er en flink ung dreng, men der er sider ved ham, jeg ville ønske, jeg kunne ændre lidt på.

Jeg ville gerne have, at han tog lidt mere hensyn til den øvrige familie. Han har svært ved at give besked, om han spiser med, eller om han har venner på besøg, hvilket han meget ofte har. Han ankommer ofte bare lige ved spisetid, og så har han måske en, to eller tre sultne kammerater med. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg synes, det er respektløst bare at komme og sætter sig ved bordet og regne med, at der også lige er mad til kammeraterne.

Det er ikke, fordi vi ikke har pengene til at bespise ungdommen, det er mere arrogancen i bare at forvente. Han kunne da godt give besked minimum en dag i forvejen, og når de har spist, bliver de siddende og flyder i køkkenet og snakker og griner.

Min mand elsker det og slår sig gerne ned og snakker med dem, og så synes jeg, at jeg bare er efterladt med de små. Hvordan ville du løse det, Puk?

B.

Kære B.

Nu løber jeg en risiko for, at du aldrig vil læse min brevkasse mere eller skrive til mig igen, men det første, der falder mig ind, er altså, at dit dilemma sorterer under ”problemer, jeg ønsker at have.” Jeg ville virkelig ønske, at det var vores hus, der var rammen om de unge, og at de kom og gik på den måde. Desværre bor vi et godt stykke uden for København, så det er ikke bare lige sådan at komme forbi her.

Jeg elsker de unge mennesker. Det kan godt være, de er klodsede, de tager ting for givet, de er måske dovne og lidt tonedøve, men jeg oplever også unge, som hjælpsomme og åbne, hvis bare de bliver hjulpet lidt på vej. Dine to andre børn oplever noget nu, som de sikkert vil bære med sig videre. De oplever et hjem, hvor man kan tage kammerater med, og de oplever, at der er gæstfrihed og varme. Når de bliver gamle nok, laver de en copy paste af den adfærd. Jeg ved da godt, det er irriterende at stå der med mad til tre, og så er der pludselig seks munde at mætte, men jeg er faktisk ret sikker på, at de ville være helt med på at tyre en rugbrødsmad også.

De unge kommer måske for at spise, men nok i virkeligheden mest for sammenholdet. Kan du ikke lave en teenagekasse i køleskabet? Rugbrød, leverpostej, pålæg, og så smider du bare kassen på bordet, når de dukker op uden at melde deres ankomst. Sådan må det være. Når de sidder og hænger efter maden, giver du dem bare en opgave: Tag af bordet. Tøm opvaskemaskinen. Det vil de gerne, de skal bare lige mindes om det. Sådan er det med mange teenagere.

Altså, jeg beklager, at jeg ikke lige kan blive fortvivlet på dine vegne. Jeg kan godt se, det er irriterende, men mest af alt kan jeg se, det er en gave at have skabt et hjem, hvor unge mennesker gider hænge ud. Brug det aktivt til at lære dem at kende og mærk, hvad der rører sig i ungdommen.

Kærlig hilsen Puk