Strikket raglansweater til hende med fin halskant

Torsdag, 23. april 2015Opdateret I går
af Siv Dyvik, foto: Dalegarn
Lækker strikket raglansweater i silke, mohair og uld til hende. Sweateren er god i den kolde tid under overtøjet, mens den om sommeren er dejlig varm udendørs.
Strikket raglansweater til hende med fin halskant
Strikket raglansweater til hende med fin halskant

Strikkeopskrift på raglansweater i silke, mohair og uld

Str: (XS) S (M) L (XL) XXL.

Overvidde (arb): (95) 102 (109) 116 (124) 131 cm.

Længde op til halslukning: (53) 55 (57) 59 (61) 63 cm.

Ærmelængde: (45) 46 (47) 48 (49) 50 cm.

Materialer:

"Vipe" (100% merceriseret bomuld/50 g = 125 meter): 100 g beige 2631 (fv1) + 50 g ubleget hvid 0020 (fv3).

"Erle" (56% kid mohair/26% silke/18% uld/50 g = 325 meter): (150) 150 (150) 200 (200) 250 g beige 2621 (fv2).

Strømpep + rundp nr. 3+4

Garn fra Dalegarn

Strikkefasthed: 22 m x 28 p = 10 x 10 cm i glat på p 4 med "Erle".

Strikket raglansweater med fine ærmer og kanter til hende

Sådan strikker du raglansweateren med fine kanter

For-og bagstk:

Slå (258) 273 (288) 303 (318) 333 m med fv1 på rundp 3. Strik 4 omg glat.

Derefter strikkes der rundt, 1 dr r, 2 vr, til arb måler 7 cm, inkl. 'rullekanten'.

Skift til p 4 og fv2 og forts rundt i glat, men tag (50) 49 (48) 47 (46) 45 m ind, jævnt fordelt, på 1. omg = (208) 224 (240) 256 (272) 288 m.

Når arb måler (40) 40 (41) 42 (42) 43 cm, deles det ind i for- og bagstk: Luk de første 15 m (alle str), strik (89) 97 (105) 113 (121) 129 m = bagstk, luk 15 m, strik de sidste (89) 97 (105) 113 (121) 129 m = forstk. Lad arb hvile og strik ærmer.

Ærmer:

Slå (45) 45 (48) 48 (51) 51 m op med fv1 på strømpep nr 3.

Strik 4 omg glat. Derefter strikkes der rundt, 1 dr r, 2 vr, til arb måler 7 cm, inkl. 'rullekanten'.

Skift til p 4 og fv2 og forts rundt i glat, men tag (3) 5 (4) 6 (5) 7 m ud, jævnt fordelt på 1. omg = (48) 50 (52) 54 (56) 58 m.

Tag 1 m ud først og sidst på omg = midt under ærmet, for ca. hver (1,5-2) 1,5-2 (1,5-2) 1,5-2 (1,5) 1,5 cm (20) 21 (22) 23 (24) 25 gange = (88) 92 (96) 100 (104) 108 m. Når ærmet måler angivet længde, lukkes 15 m midt under ærmet (7 første og 8 sidste m på omg) = (73) 77 (81) 85 (89) 93 m tilb. Strik et ærme mere på samme måde.

Raglan-indt:

Sæt delene ind på en rundp i denne rækkefølge: Bagstk, det ene ærme, forstk, det andet ærme = i alt (324) 348 (372) 396 (420) 444 m. Sæt 1 mrk i hver af de 4 samlinger. Lad omg beg med bagstk's m. Strik 1 omg over alle m.

På næste omg tages ind til raglan i alle 4 samlinger sådan: Efter hvert mrk: 1 r, 2 r sm. Før hvert mrk: 2 dr r sm, 1 r = minus 8 m på omg. Der bliver 2 r mellem hver indt i de 4 samlinger. Forts rundt på denne måde og tag ind til raglan på hver 2. omg, til der er i alt (19) 21 (23) 25 (27) 29 raglan-indt.

Luk de midterste (17) 19 (21) 23 (25) 27 m på forstk. Strik frem til trådskiftet og klip tråden. Beg midt forn. Forts frem og tilb i glat og tag ind til raglan som før på p fra r-siden, samtidig med at der lukkes til hals i beg af hver p for 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1 m i hver side til alle str. Når der ikke er flere m tilb på forstk, fortsætter hals-indt på ærme-m. Luk af.

Halskant:

Strik m op langs halskanten med p 3 og fv1: Ca. 25 m pr 10 cm.

Strik 3 omg glat og luk af i ret på 4. omg. Kanten vil rulle udad. Strik nu m op på den indvendige side af halskanten med p 3 og fv3: Ca. 25 m pr. 10 cm. Strik 4 omg med: 1 dr r, 2 vr. Luk af på 5. omg med r og vr m. Sy sm under ærmene.