De gamle fiskere er for længst gået i land

– Jeg kan slet ikke undvære det og kommer flere gange om dagen. Det betyder alt at komme her og være sammen med de andre. Hvad skulle jeg ellers lave? griner Alex Carlsen, 71. Han er pensioneret fisker og har haft egen kutter og fisket, siden han var 14.

– Jeg kommer kl. 6 og laver kaffen, og ve mig, hvis den ikke er færdig, så får jeg at vide, at det er sgu sent!

På en almindelig dag kommer der nemt 20-30 af de gamle fiskere forbi fiskebutikken på Bønnerup Havn på Norddjurs, og de holder godt øje med hinanden.

– Hvis der er en, der ikke kommer, ringer vi efter ham, han kunne jo være død. Så vi passer lidt på hinanden, smiler Alex, der bliver bakket op af Torben Jensen. Trods sine 86 år har han stadig en lille kutter, som han lige er kommet ind med.

– Der var ingenting. Ruserne var fulde af lort, siger Torben om tangen.

– Jeg har altid fisket og kan ikke undvære at have bid, så jeg tager ud for sjov, når vejret er til det. Og så kommer jeg her til morgenkaffen og om eftermiddagen, for det betyder meget at have nogen at snakke med.

Lækre sild

Torben og Alex er begge gift og har deres koner endnu. Alex har lige haft guldbryllup og Torben diamantbryllup. Desværre er hans kone blevet dement og bor på et hjem, hvor han i dag skal hen og se til hende. Han klarer selv det hele derhjemme med have og rengøring, og han sørger også for at få varm mad på bordet. To retter hver dag! Meget gerne fisk og rødgrød med frugter fra haven.

– Jeg er sgu ikke gammel. Jeg får fisk hver anden dag og sild til frokost. Det holder godt liv i mig, mener han.

Fisk er i det hele taget en livret hos mændene i baglokalet. De begynder ivrigt at snakke om, hvilken fisk der er bedst, og hvordan den skal tilberedes. Kogt eller stegt.

– Ja, det er da min livret. Jeg er født op med fisk og får det stadig fire gange om ugen. Rødspætter, torsk og sild. Det bliver jeg aldrig træt af, siger Alex, der prøver at få sin kone til at koge mere af fisken, og så begynder en ny diskussion om fisken.

Læs også: 90 år og stadig aktiv i familievirksomheden

Prins Henrik

Og flokken kan godt lide at diskutere, uden at de behøver være enige. Det giver liv i baglokalet, og det nyder de ansatte i butikken Møllefisk.

– Vi klager ikke, siger John Christensen, 66, på underspillet jysk.

Han skærer fisk op og kalder sig selv for fiskedisponenten. Det vil sige, at han sørger for leverancerne af fisk til butikken.

– Vi hjælper alle sammen hinanden og har dæleme haft det skægt!

Og der er foregået meget i den lille butik, der betjener kunder og turister året rundt. Sågar prins Henrik, der hidtil er kommet to gange om året for at købe fisk og få sig en snak og en kop kaffe i baglokalet.

– Han kommer helt afslappet i røde bukser og snakker ligesom vi andre, fortæller Karen Revsbech, 58 , der sælger fisk i butikken og betjener prinsen til sommerens havnefest og til nytåret, hvor han især går efter helleflynder, gravad laks og hummer.

Og der er plads til alle. Også dem, der ikke har fisket. Jens Jensen, 80, der er tilflytter og har en fortid i civilforsvaret og landbruget, kommer et par timer hver dag, efter at hans kone døde.

Læs også: Min alder er ingen hindring

Holder liv i byen

– Jeg skal jo ud og have lidt luft. Det er hyggeligt at have nogen at snakke med og møde andre mennesker. Vi har det sjovt hver dag, og ellers er der jo ikke meget andet at komme efter. Fiskebutikken holder liv i Bønnerup, mener han.

Det er ud på eftermiddagen, Torben Jensen supplerer kaffen med en lille dram og en dåseøl og rejser sig beslutsomt.

– Nu skal jeg have garnene gjort rene og ud og se til min kone, siger han og lunter ud på havnen.

Alex beundrer en af de mange hummere, der er kommet ind i rigelige mængder og kigger ud over de meget få og meget små kuttere, der stadig ligger i havnen. Han sagde farvel til sin egen i 2001 efter 32 år på havet, hvor han ene mand fangede tunger, rødspætter, torsk og stenbidere.

Gode år for en mand, der aldrig bliver træt af fisk, og som trives rigtig godt med at komme forbi sine gamle kammerater og sørge for, at de både har det sjovt og passer godt på hinanden.

Og snakken går videre derinde i baglokalet. Om piger og fiskeri, vejr og vind, og de ser alle sammen ud, som om de nyder at være lige der, hvor de allerhelst vil være.

Sammen med gamle kolleger og ligesindede.