Maria har endometriose: Nu bliver jeg endelig taget seriøst

– Du er gravid, siger lægesekretæren.

Maria Borre kigger forvirret på hende og følger sin første indskydelse.

– Nej, det er jeg ikke! Det kan jeg jo ikke blive.

Men den var god nok. Maria var gravid, og i dag bor hun med sin kæreste og datter på tre år i Randers.

Men vejen derhen har været lang og hård, for hun har døjet med smerter og uregelmæssige blødninger, siden hun var 11 år, og først som 23-årig blev hun diagnosticeret med endometriose.

Da Maria kommer i puberteten, begynder hendes invaliderende mave- og rygsmerter. Hun bliver træt, og hun har ikke det samme sociale batteri som hendes venner, og derfor tager hun ofte til lægen.

Men hver gang bliver hun mødt af samme svar:

– Min læge er en ældre mand, som fortæller mig, at der ikke er så meget at gøre ved mine smerter. Udover at jeg skal tage p-piller. I stedet bør jeg trøste mig med, at det vil blive nemmere den dag, jeg skal føde, fordi jeg allerede er vant til at have smerter, fortæller Maria, der har samme læge, indtil hun er i 20’erne.

I 2019 lukker Marias lægehus, og det viser sig at blive livsændrede for hende. Hun skifter til et nyt, og her oplever hun for første gang at blive taget seriøst, fortæller hun.

– Jeg tager til min nye læge og fortæller om mine smerter, og at jeg har forsøgt at blive gravid i de seneste to år. Som det første spørger hun mig, om jeg godt selv ved, hvad det er, jeg fejler, husker Maria tilbage, som svarer ”ja”, for hun har i mange år haft en mistanke om, at hun lider af endometriose.

– Nu bliver jeg endelig taget seriøst, fortæller hun.

Maria bliver sendt til udredning for sygdommen på Skejby Sygehus, hvor hun som forventet bliver diagnosticeret med endometriose.

Det er en kronisk sygdom, men en operation kan hjælpe på generne, og derfor bliver hun indstillet til en operation. Men på det tidspunkt er der omtrent et års ventetid, og Maria starter derfor i fertilitetsbehandling på Horsens Fertilitetsklinik.

For drømmen om at få et barn er størst af alt.

Ingen reel cyklus

Maria ankommer til fertilitetsklinikken, hvor hun kan få tre inseminationsforsøg og tre IVF-forsøg.

Det næste stykke tid får Maria de tre førstnævnte, uden der sker noget. Og lægerne vurderer, at det skyldes, at Maria aldrig har haft en reel cyklus og derfor heller ikke har ægløsning.

Omtrent samtidig har Maria og hendes kæreste købt nyt hus i Randers, og et større renoveringsprojekt venter dem. Derfor beslutter hun sig for at sætte fertilitetsbehandlingen på pause og vente med de resterende tre IVF-forsøg.

– På det tidspunkt er jeg presset og føler, at jeg vil spilde mine forsøg, hvis min krop ikke er modtagelig, forklarer hun.

Men et par dage efter beslutningen sker der noget. Maria får ondt i maven. Ondt på en måde hun ikke før har prøvet.

Det føles, som om hendes underliv bliver rykket fra hinanden, forklarer hun, og hendes kæreste kører hende derfor på skadestuen. Maria kan hverken stå eller gå på grund af sine mavesmerter, så hun ankommer i en kørestol.

På skadestuen bliver hun tilset af en læge, der spørger hende, om hun mon er gravid. Hun svarer nej, for hun forestiller sig ikke, at det overhovedet er en mulighed, fortæller hun.

Hun bliver sendt hjem med en tredages morfinkur og med besked om, at hun skal kontakte egen læge om mandagen. Det gør hun, og så når vi til dagen i 2020, hvor Maria finder ud af, at hun er gravid.

Lykkerus

Den første tanke, der rammer Maria, er, at det ikke kan passe.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, lægesekretæren fortæller mig. Jeg siger til hende, at jeg har for ondt til, at jeg kun er gravid. Der må være noget galt, erindrer Maria, som derfor bliver sendt til sygehuset.

Her bliver hun undersøgt for graviditet uden for livmoderen. Men alt er, som det skal være, fortæller Maria, der finder ud af, at hendes smerter skyldes, at hendes endometriose-væv har vokset sig fast på livmoderen.

Maria bliver derfor sendt hjem. Og ikke så snart har bekymringerne lagt sig, før hun overvældes af en ny følelse. En følelse af lykke.

– Nu er det endelig lykkes. Jeg er gravid og er lykkelig over det, smiler Maria, der i mange år har følt, at hendes krop ikke vil det, som hun vil.

– Men så duer min krop alligevel. Det er stadig den vildeste oplevelse pludselig at få efter så mange år, fortsætter Maria.

Hun udskyder derfor operationen for endometriose, for den kan hun ikke få, mens hun er gravid. Og det er med en blandet følelse i kroppen.

På den ene side er hun lykkelig over, at hun skal være mor. Samtidig har lægerne fortalt, at hendes endometriose vil falde til ro under graviditeten, men komme tilbage igen, når hun ikke længere er gravid.

Graviditeten går, og Maria bliver sygemeldt fra uge 14, fordi hun har slemme bækkensmerter. Men selv midt i alt det elsker hun at være gravid, for pludselig venter alt det, hun altid har drømt om, fortæller hun.

En majdag i 2021 kommer datteren Alasca til verden. Og Maria oplever en ny form for kærlighed.

– Jeg har ventet tre år på, at hun skulle komme, og nu er hun der pludselig. Det er det mest overvældende, jeg har oplevet, og jeg vil gøre det hele tusinde gange igen, fortæller Maria og fortsætter:

– At være mor er det bedste, jeg ved. Samtidig går jeg med en bekymring om, hvorvidt min datter får endometriose, for sygdommen er arvelig.

Forbedret livskvalitet

Noget tid efter fødslen vender Marias endometriose tilbage. Ligesom hun har forventet det. Men hun skal vente i halvandet år, før hun må blive opereret, fortæller hendes læge.

I mellemtiden får hun en hormonspiral, der som en midlertidig løsning skal dulme hendes smerter. Så kommer dagen for den nødvendige operation i november 2022.

– Jeg er rigtig nervøs for at blive opereret, for der er meget på spil for mig, siger Maria, som får fjernet et stykke af sin tarm og tømt sine endometriosecyster på højre æggestok.

Sidstnævnte er skyld i mange smerter, men fordi de kun bliver tømt, og altså ikke fjernet, vil de højst sandsynligt begynde at gøre ondt igen på et tidspunkt, fortæller hun.

Efter operationen får hun det bedre. Hun døjer en smule med fantomsmerter, fordi hun har været vant til at have ondt i så stor en del af hendes liv. De går dog over.

Men en dag begynder hun at bløde. Hun bliver tjekket af forskellige læger, som siger, det skyldes hendes endometriose, og at det vil gå over af sig selv. Men det ender med at vare i 90 dage.

En dag opdager hendes læge, at hun har fået en hormonel forgiftning. Hendes spiral sidder helt forkert, og den er blevet forvekslet med arret fra hendes endometriosevæv, fortæller Maria, som er taknemlig for sin læge på Skejby Sygehus, der opdager det.

– Min læge på Skejby Sygehus er helt fantastisk, for der bliver taget hånd om mine smerter og min endometriose. Jeg har følt mig forkert, træt og opgivende i så lang tid af mit liv, at det er forfriskende med en læge, der går til situationen med humor og samtidig tager mig seriøst, smiler Maria.

Efter, hvad der er – endnu – et bump på Marias vej, får hun det bedre. Og i dag kan hun mærke, at operationen har hjulpet, fortæller hun:

– Jeg vil altid have endometriose, for det kan ikke kureres. Men mine livsvilkår er blevet forbedret: Mine smerter er mindre, jeg har mere energi, og jeg kan bevæge mig mere frit. Nu håber jeg bare, at operationen holder i 100 år og en madpakke. Det vil være dejligt.