Niels Hansen har en bondegård

Kom med på besøgsgård

– Yyårhh, yyyårhh, yyyårhhh…

Æslet på Grønnehavegård skryder, så de allermindste tager sig til ørerne, og Sigurd på 2 traver rundt med en hånd oppe ved næsen. Lyde og lugte er ikke som derhjemme – og det er lige præcis det, der er meningen med det hele.

55 børn fra den integrerede institution Vandpytten i Hillerød har glædet sig i ugevis til at komme op og ae alle dyrene og måske endda ride på ”hesterne”. Og så omsider – og endda på en sjælden tør og solrig sensommerdag – kører bussen op foran den stråtækte gule bindingsværkidyl lidt uden for Frederiksværk.

Et af dyrene skal være i fred

Iført græsgrønne poloer og udbredte arme står Dina Schierning og Niels Hansen parate til at vise børnene rundt i deres egen private Noahs Ark. Her er alt inden for pels, og der er endda langt mere end to af hver.

– I må ae alle dyrene – undtagen katten derovre. Hun skal have killinger senere i dag, så hun skal have lov at være lidt i fred, siger Dina og peger over på et bur, hvor en tykmavet gråmis tager en slapper forud for familieforøgelsen. Dina har taget børneflokken med ind i hjertet af Grønnehavegård, hvor kaniner, katte, hamstere og høns fremsommeligt lader sig ae af små buttede hænder.

Nogen ved alt om, hvordan man holder og aer dyr, men Sigurd er ikke så meget for alt det aeri. Forbavsende tålmodigt stiller han sig op i køen for at få lov til at ride på Casanova, en skøn lille minipony.

– Der er godt nok ikke meget ben på den, som en af fædrene uærbødigt, men rammende siger.

De medbragte forældre får lov til at styre seletøjet, men Casanova og de andre ponyer kan nu godt ruten ned til gæssene og gederne udenad. På gode sommerdage kommer her 300 gæster, så der er godt med havre i Casanovas fodertrug om aftenen.

Niels, 77, og Dina, 70, kan nu også samle en god appetit på sådan en travl dag. I starten var besøgsgården en nødløsning, men i dag er der ingen, der kan forestille sig Grønnehavegård uden de mange glade børn i gummistøvler.

Læs også: Helle og Eskild nægtede at tie om konkurs

En ny bondemand

Dina fik brystkræft for 22 år siden, og hun havde knap nok rystet kemo og stråler af sig, førend Niels også fik bøvl med helbredet. Det var ham, der passede de 100 kreaturer, mens Dina var ledende sekretær på børneafdelingen på sygehuset i Hillerød.

– Da Niels fik sin firdobbelte bypassoperation, prøvede jeg, om jeg kunne passe køerne selv. Men det gik slet ikke, det var alt for tungt, og jeg kunne ikke tumle maskinerne, når noget gik i stykker, siger Dina, der heldigvis godt kunne bruge hovedet.

– Hvad med at lave gården om til besøgsgård? lød hendes kreative forslag til Niels. – Du har altid været så god til at fortælle...

Og det var Niels helt med på. Han er født og opvokset på Grønnehavegård, og de mange års hårde arbejde sled så meget på ham, at han undervejs også har fået udskiftet begge hofter og halvandet knæ.

– Jeg har fået en ny mand, som Dina siger med et glimt i øjet.

Ny eller ej, både han og Dina springer i hvert fald rundt, som var de helt ubrugte, og Vandpyttens børn mærker ikke det mindste til, at det er et par folkepensionister, der passer dyrene og gården. Og gør de det, er det kun på den gode måde, for Dina og Niels er som et par ønskebedsteforældre – rolige, glade, kloge og tillidsvækkende.

Læs også: Tag med på en bondegård

Alle hjælper på gården

– For 10 år siden blev det nu alligevel for hårdt for os med besøgsgården, men heldigvis ville vores søn Peder gerne flytte herop, fortæller Dina.

I starten boede han i en lille lejlighed på gården, men i dag hvor Mai er kommet til, og de har fået to børn, Valdemar og Isabella, ja, så deles alle om alt på gården. Et ægte familiekollektiv, hvor mantraet er: ”Vi hjælpes ad”.

38-årige Peder arbejder som maskinmester, men aflaster sin far med alt det tunge på gården.

– Han er en stor støtte, siger Niels.

Læs om Niels' store interesse for tyske nonner

Dina, Niels, Mai og Peder holder åbent i anden og tredje weekend i december i år. Du kan følge Grønnehavegård på Facebook