Vi og børnene er hinandens nærmeste

Vi har alle vores speciale i hverdagen. Alice Wienke Valdgaard fra Gosmer ved Odder afslører med et glimt i øjet, at hendes er at gøre tre ting på én og samme tid.

– Det er ikke ualmindeligt, at jeg sidder og hjemmeskoler Frej samtidig med, at jeg laver perleplader med Kaya og ammer Thea, siger 29-årige Alice med henvisning til sine tre børn på henholdsvis syv, tre og et år.

Det hele begyndte, da børneflokken kun talte to børn, som på hver sin måde befandt sig dårligt i deres respektive institutioner.

– Kaya kunne slet ikke være i vuggestuen. Hun er helt tydeligt et følsomt og introvert barn, der tager alle indtryk ind, og hun skreg konstant, fra hun kom, til hun gik. Typisk var hun der kun i et par timer, hvorefter jeg måtte hente hende. Af samme grund måtte jeg arbejde om aftenen, fortæller Alice, der var ansat som planlægger og indkøber i et byggematerialefirma.

Og skønt Frej modsat sin søster har et stort socialt behov, forløb hans timer i børnehaven ifølge hans mor langtfra optimalt.

– Der var store drenge, som truede og opførte sig modbydeligt. Som oftest var der ingen voksne i nærheden til at tage hånd om det, når det skete. Og når han var hjemme igen og havde fået tingene på afstand, kom det hele op til overfladen, og han gik til os med problemerne. Da coronaen kom i 2020, og landet blev lukket ned, var vi nået til den erkendelse, at det ikke fungerede. Desuden havde Jesper været igennem en længere periode med stress og depression og fik antidepressiv medicin, siger Alice om sin 37-årige ægtemand, der er datatekniker på Aarhus Universitet.

Af de nævnte grunde havde Alice ansøgt sin arbejdsplads om at gå ned i timetal, hvilket dog ikke lod sig gøre.

– Midt i maj 2020 tog jeg derfor konsekvensen og opsagde jobbet for at passe børnene hjemme.

Socialt dækket ind

En lillesøster senere og på et tidspunkt, hvor Frej under normale omstændigheder ville være begyndt i 1. klasse, er hun fortsat lykkelig for sin beslutning.

– Vi har fået en langt bedre balance i familielivet, og ikke mindst er vi kommet tættere på vores børn. Vi kender simpelthen hinanden bedre og er hinandens nærmeste, hvor det i dag ofte er sådan, at børn kender deres pædagoger bedre end deres mor og far, siger Alice.

Jesper er helt og aldeles enig:

– Førhen var vi trætte og drænet for energi, når vi nåede til ulvetimen, og der skulle puttes børn. I dag når batterierne aldrig at blive så flade, som de gjorde dengang, hvor vi ofte skulle lades op med en kop kaffe tilsat en ordentlig dosis sukker, når klokken blev 16. Faktisk er vi helt holdt op med at spise sukker. For mig føles det i dag som om, vi har fået flere timer i døgnet, siger han.

De ny arbejdsformer, der vandt indpas under corona, har også på andre leder ændret familiens dagligdag.

– I snit arbejder jeg to dage om ugen i Aarhus og tre hjemme. Men de dage, hvor jeg tager på job, gælder om at stå tidligt op og køre min vej, inden børnene vågner, for ellers kommer jeg ikke af sted, griner Jesper.

Da Alice vinkede farvel til jobbet, var hendes største bekymring, om familien kunne leve af en enkelt indtægt.

– Det kan vi godt. Det er et spørgsmål om prioritering, og vi er begge sparsommelige. Da vi i sin tid skulle købe hus, tog vi et lån, der var 800.000 kroner mindre, end banken tillod os. Det kommer os til gavn nu. Når vi skal på weekendtur eller noget andet særligt, bruger vi af opsparingen, som dermed kun bliver mindre. Det er et valg.

Socialt mangler børnene ikke relationer med jævnaldrende.

– Frej går til fodbold om sommeren og til gymnastik om vinteren – begge dele med hans gamle børnehavevenner, som han også har legeaftaler med i weekenderne. Børnene er også stadig med til hinandens fødselsdage, og de fleste af forældrene er nysgerrige på vores liv og synes, at det, vi gør, er fedt. De ser med andre ord ikke anderledes på Frej, og det er altafgørende for os. Pyt med, hvad folk tænker om os. Men vores børn skal ingen se ned på.

Vores egen skolestue

Alice og børnene mødes en gang om ugen med hjemmepasserforeningen Solsikken og to gange ugentligt med hjemmeskolegruppen De Frie Fugle.

– Solsikken består af cirka 20 familier fra Odder og omegn, men der er i gennemsnit 10 familier, når vi mødes. Hjemmeskolegruppen er resultatet af et stort stykke opsøgende arbejde fra blandt andet min side. Jeg har fra starten insisteret på, at Frej hver dag skulle arbejde med opgavehæfter og lave andre skolerelevante ting. Og da vi fik samlet nogle familier, var det med ambitioner om, at vi ikke bare skulle vandre rundt i skoven. Vi ville have nogle omgivelser, der fremmede børnenes indlæring. Jesper brugte derfor sin sommerferie i 2021 til at bygge et 55 kvadratmeter stort skolerum på vores gård, og det er her, vi mødes i fire-fem timer ad gangen.

Der mangler dog ikke børnevenlig hygge i hjemmet i Gosmer.

– Vi har både hund, kat og kanin samt en hest og et æsel, fortæller Alice, som jævnligt møder fordomme fra venner og familie på grund af sit valg.

– Jeg får ofte at vide, at jeg sætter mig selv til side, og at jeg har tabt alt det på gulvet, som tidligere tiders kvinder har kæmpet for. Men ligestilling er for mig retten til at vælge det liv, jeg ønsker. Og det har jeg gjort. Jeg var glad for mit gamle job og tjente i øvrigt det samme som Jesper, så det økonomiske spillede ikke på den måde ind på mit valg.

Jesper har i høj grad mødt positiv respons fra blandt andet sine kolleger.

– Af og til er det pakket ind i en mandschauvinistisk joke og en forestilling om, at Alice tager sig af alt det huslige, selv om det rent faktisk er mig, der vasker tøj og gør rent hjemme hos os. Generelt tager kollegerne dog hatten af for, at vi har taget tyren ved hornene og er brudt ud af hamsterhjulet. Nogle siger direkte, at de ville ønske, de havde gjort det samme frem for at købe en større bil, fortæller han.

Det er et åbent spørgsmål, hvornår Frej eventuelt skal påbegynde almindelig skolegang.

– Vi ønsker selvsagt ikke at sætte ham bagud, men her og nu betragter vi ham snarere som værende foran sine jævnaldrende. Og den dag, arrangementet ikke længere giver mening for os, reagerer vi naturligvis, siger Alice Wienke Valdgaard.