Marianne har uhelbredelig kræft: Mine børnebørn giver mig livsglæde

Uhelbredeligt syg af kræft

Marianne Deis Nielsen på 64 år, er uhelbredeligt syg af kræft. En sygdom, der tærer på kræfterne, men hun vil for alt i verden ikke lade den styre sit liv.

Troede det var lungebetændelse

Marianne fik konstateret brystkræft i 1995. En sygdom, der vinkede farvel for en årrække – kun for at komme snigende ind ad bagdøren igen. I 2013 fik Marianne så ondt i ryggen, at hun hverken kunne sidde eller ligge ned – hun blev nødt til at stå op for at kunne holde smerterne ud. Det viste sig, at det, hun troede, var en genstridig lungebetændelse i virkeligheden var kræftknuder i lungerne.

– Jeg nåede slet ikke at tænke over det, fordi det hele gik så hurtigt. Jeg fandt ud af det en fredag og var i gang med undersøgelserne om mandagen. Jeg troede jo bare, at jeg havde lungebetændelse, så det var et kæmpechok. Den eneste tanke, jeg havde, var ”det skal gå, det bliver det nødt til”.

Jette fik kræft: Jeg valgte livet

Vil se alle børnebørnene blive konfirmeret

I dag fire år efter sidder Marianne her stadig, hun får kemobehandling hver fredag, og lægerne forsøger at holde kræften i skak. Lægerne kan ikke stråle kræftknuderne, fordi der er for mange, men hun får kemo for al kræften, der nu både sidder i lunger, lungehinde og knogler.

Ib har mistet to koner til kræft: Jeg tror stadigvæk på livet og kærligheden

– Lægen stillede mig to år i udsigt, men det var et gennemsnit, så jeg kunne både leve kortere og længere. Det var tilbage i 2013, så nu har jeg levet dobbelt så lang tid. Men derfor er det stadig hårdt at skulle ringe til børnene efter hver scanning og sige, at det stadig ikke er godt. Men jeg har sat mig for, at jeg vil se alle mine børnebørn blive konfirmeret.

Årets "superbedste"

At Marianne er noget ud over det sædvanlige, er der vist ingen tvivl om. Derfor har hun også vundet Børneulykkesfondens pris som årets ”superbedste”. Det er børnebørnene, der har indstillet hende til prisen, fordi hun uge efter uge tager den 25 kilometer lange tur fra hjemmet i Sengeløse til København for at hente, lege og bare være sammen med de små størrelser. Både når der bliver spurgt efter hjælp, og når hun bare kan mærke, at der er brug for et ekstra sæt hænder.

Belinda har kræft: Jeg elsker at leve

– Jeg bliver hurtigere træt, men hvis jeg bare sidder derhjemme, sumper jeg ned, og så bliver det værre. Når jeg er sammen med børnebørnene, kommer jeg væk fra alle de negative tanker. Det giver mig så meget energi og livsglæde at være sammen med dem. Det vil jeg ikke bytte for noget i verden – de er mit et og alt, siger Marianne, der i alt har fire børnebørn.

Hjalp barnebarn til verden

Det er ikke bare, når enderne skal nå sammen i hverdagen, at Marianne gladeligt springer til. Hun har flere gange holdt hovedet koldt, når situationer er spidset til. Ikke mindst da hendes datter, Maria Deis Nielsen på 35 år, var gravid med lille Oscar. Her var aftalen, at mormor skulle tage sig af storebror Bertram, mens lillebror kom til verden.

– Du var jo på ferie i Spanien, så jeg skrev til dig, at jeg havde på fornemmelsen, fødslen snart ville gå i gang. Fem minutter senere skrev du, at billetten hjem var bestilt, siger Maria og kigger på sin mor.

Lille Christian blev helbredt for kræft

Aftalen nåede dog aldrig at blive indfriet – for pludselig meldte Oscar sin ankomst. Knap var Marianne kommet fra lufthavnen og ind ad døren i villaen i Valby, før den lille ny var på vej ud. Ambulancen kunne ikke nå frem, og det var for sent at tage afsted til hospitalet. Så mormor måtte tænke hurtigt.

– Pludselig var hovedet på vej ud. Jeg nåede ikke at tænke så meget over, hvad jeg skulle gøre, for han skulle jo bare ud. Så hjalp jeg Oscar til verden, griner Marianne.

– Jeg vidste, at min kæreste ikke havde lyst til at klippe navlestrengen, så min mor klippede den over efter aftale med den ambulancelæge, der var kommet til på det tidspunkt, fortæller Maria.