Malou er lærervikar på en folkeskole, og for nylig kom en lille pige hen til hende og spurgte, om hun havde en læbespalte. Pigen havde nemlig spottet, at Malou, ganske som hun selv havde et ar efter en læbespalte.
– Os, der er født med læbespalter, spotter ofte hinanden, fordi vi er i samme båd. Det er ikke sikkert, vi snakker sammen, men vi får øjenkontakt, siger Malou Peters.
Hun fik en fin snak med den lille pige, der lige var blevet opereret ved næsen, og viste hende billeder af sig selv med en ganske særlig krone på hovedet. Malou er nemlig årets Miss Danmark.
– Jeg plejer ikke at snakke om, at jeg er blevet kåret til Miss Danmark, for jeg foretrækker at blive mødt som Malou, men jeg ville gerne vise pigen, at man sagtens kan nå sine drømme, selv om man ser lidt anderledes ud. Det kan faktisk vise sig at være en styrke, siger Malou.
Hun er 20 år og blev student i sommer, men studenterhuen blev i september skiftet ud med en glitrende krone, da Malou blev kåret til Miss Danmark foran 32 andre finalister. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, og en personlig sejr, da sidste års vinder satte kronen på hendes hoved ved den store finale.
Malou selv havde svært ved at holde tårerne tilbage.
– Jeg var stolt over anerkendelsen af både mit udseende og min person. Min mavefornemmelse var god under finalen, og jeg havde håbet på, at jeg ville vinde, men der gik flere dage, hvor jeg gik og kiggede på kronen, før jeg forstod, at jeg faktisk havde vundet, fortæller hun.
Malou sidder på sit pigeværelse i Næstved, for hun bor stadig hjemme, og fortæller sin historie.
Malous historie er den moderne version af eventyret om den grimme ælling, for den smukke kvinde med det lyse bølgende hår og de grøn-brune øjne har gennem teenageårene døjet med manglende selvtillid og dårligt selvværd.
– I dag hviler jeg i mig selv og står ved den, jeg er, selv om jeg ikke er så gammel. Der er ikke så meget facade, men jeg er ikke født med den selvtillid, siger hun.
Malou er født med læbespalte i den venstre side, hvilket kan ses som en lille asymmetri i ansigtet.
– Der er ingen i min familie, der har læbespalte, og dengang kunne man ikke se det på scanningsbillederne, så det kom som et chok for mine forældre, at jeg blev født med spalten. De vidste ikke, hvad det var, eller om jeg fejlede andet, siger Malou.
Det gjorde hun ikke, og da hun var tre måneder, fik hun spalten lukket ved en operation på Rigshospitalet.
– Det var ikke sjovt for mine forældre, at deres tre måneder gamle baby skulle i fuld narkose, siger hun.
Malous forældre har aldrig gjort et stort nummer ud af, at deres datter så lidt anderledes ud.
– De har italesat det, når jeg selv har bragt det på bane, men de har ikke dyrket det, for det var vigtigt for dem, at jeg ikke følte mig anderledes, forklarer Malou.
Selv blev hun bevidst om sit udseende i børnehavealderen.
– På det tidspunkt bliver man mere bevidst om, hvordan de andre børn ser ud, og det gik op for mig, at jeg havde et ar, som de andre børn ikke havde. Det gav mig en lidt ambivalent følelse, for jeg lignede hverken Disney-prinsesserne eller mine veninder.
I dag har jeg indset, at det er mere unikt at falde udenfor normen, men dengang ville jeg bare gerne ligne de andre, fortæller Malou.
Malou var den eneste i sin familie, der havde læbespalte. Heller ikke i skolen eller på nettet så hun nogen, der lignede hende.
Hun blev ikke mobbet, men husker, hvordan andre kiggede på hendes ar – uden at sige noget, og det gjorde hende usikker. Især i teenageårene begyndte det at fylde i hendes bevidsthed.
– Arret sad jo midt i mit ansigt, og jeg ville gerne gå med makeup, se godt ud og gå til fester med mine veninder. Jeg spekulerede også over, om nogen ville kysse mig med det ar, for jeg havde en djævel på skulderen, der forsøgte at sætte fokus på læbespalten, siger hun.
Da Malou begyndte på efterskole, var der en dreng, der spurgte, om hun havde ”hareskår”.
– Jeg tror ikke, at han var klar over, at det var nedladende, men det ramte mig. Det havde det ikke gjort i dag, men jeg bliver ked af det, når folk bruger ordet ”hareskår”, husker Malou.
Usikkerheden satte sig på selvværdet, og da Malou var 15 år, begyndte hun i terapi for at få hjælp.
– Som teenager har man en stor usikkerhed, og hos mig blev den forstærket af, at jeg havde en læbespalte, men jeg var faktisk ikke bevidst om, at det var det, som gjorde mig ked af det, fortæller hun.
Hos terapeuten fik Malou arbejdet med sit selvværd, og langsomt begyndte svanen at udkonkurrere den grimme ællingen.
– Læbespalten var et ømt punkt hos mig, og det var godt at få italesat det, selv om det i situationen ikke føltes så rart og skabte mere usikkerhed hos mig. I dag er jeg glad for samtalerne, for det skabte et helt andet fundament hos mig, siger hun.
Hun fik vendt de negative tanker og begyndte at se sit ar som noget, der gjorde hende anderledes på den gode måde.
– Jeg har kun ét liv og har ikke lyst til at bruge det på at være ked af mit udseende, så jeg måtte lære at holde af det. Der er meget mere i mig, der er værdifuldt, og jeg skal ikke defineres af mit ar.
I dag ser jeg det som en styrke, at jeg ser anderledes ud. Jeg skal ikke ligne alle andre, jeg skal ligne mig, understreger den nykårede Miss Danmark.
Malous udseende vækker opsigt. Så meget, at det var teamet bag Miss Danmark, der opfordrede hende til at melde sig til konkurrencen efter at have set hende på Instagram. Hun deltog i en casting og blev udvalgt til den egentlige konkurrence, hvor hun løb med sejren.
– Det er jo et dejligt boost at blive hyldet, men det ligger også meget i konkurrencen, at man bliver anerkendt for sin personlighed. Det hænger jo sammen. Man kan være den smukkeste gudinde, men hvis resten ikke følger med, falder det hele til jorden, siger hun.
Malou besluttede sig for at tale om sin læbespalte, da hun skulle vælge et velgørenhedsprojekt i konkurrencen. I sin præsentationsvideo fortalte hun om sin egen usikkerhed, da hun var teenager, og hvordan hun har valgt at bruge det som sin styrke. Malous video vandt prisen ”Best Charity Ambassador” ved Miss Danmark-finalen.
– Jeg vil rigtig gerne være rollemodel for unge, der ligesom jeg selv er født med læbeganespalte. Jeg er stolt af mig selv og er præcis, som jeg skal være. Og det skal andre unge også være, understreger hun.
Malou vil hellere havde, at folk spørger til hendes læbespalte i stedet for bare at stirre på det.
– Der er utrolig intimiderende, når folk ikke italesætter det, men bare kigger, siger hun.
Så hellere spørge som den lille pige i skolegården. Hun var i øvrigt ganske imponeret af Malous krone og kaldte hende for en prinsesse.
– Hun virkede, som om hun hvilede godt i det at have en læbeganespalte, og det var rigtig dejligt at opleve, smiler Malou.
Rigtige prinsesser kan nemlig godt have ar.