Banankanelkage
15 g gær
1½ dl lunet mælk
½ dl vand
½ æg
1 tsk. olivenolie
200 g hvedemel
100 g groft speltmel
½ tsk. salt
1 tsk. sukker
Fyld:
25 g smør
2 bananer
100 g tørrede hakkede abrikoser
1 spsk. kanel
50 g farin el. muscovadosukker
Reven skal af 1 appelsin
2 spsk. flydende Honning
Opløs gæren i den lune mælk. Kom vand, æg, olie, salt, sukker og speltmel i dejen og hæld så hvedemelet i, mens du ælter til en glat dej (ca. 10 min.). Lad den hæve i 1 time tildækket. Slå ned og rul ud til et rektangel på 25 x 30 cm. Pensl med smeltet smør. Kom tynde skiver banan i en skål med hakkede abrikoser, sukker, kanel og appelsinskal. Hæld det over dejen og rul til en roulade. Skær i 9 tykke skiver og sæt dem i en smurt kvadratisk (20 x 20 ) form. Lad dem efterhæve 30 min. og bag ved 200° i 20 min. Under bagningen pensles hvert 5. min. med honningen. Serveres lun.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen