Chokolademousse
20 min. + ca. 1 times afkøling
(4 pers.)
150 g mørk chokolade
med højst 70% kakaoindhold
15 g smør
4 pasteuriserede
æggeblommer
4 pasteuriserede
æggehvider
Pynt: 1 dl piskefløde
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en tykbundet gryde ved meget svag varme eller i mikrobølgeovnen på mellemste effekt. Rør smørret i og tag gryden fra varmen. Lad chokoladen køle lidt, før æggeblommerne en ad gangen røres i. Pisk æggehviderne stive og kom dem i chokoladen. Kom moussen i 4 portionsglas og stil dem koldt mindst 1 time eller til næste dag.
Pynt med flødeskum.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Foto: Jette M. Vesterager