Blodpølse med æbler og sirup
(6 pers.)
4 coxorangeæbler
1 dl ufiltreret æblemost
Ca. 75 g sukker
Ca. 500 g blodpølse
15 g smør
Sirup
Kanel
Skræl æblerne, skær kernehuset ud og del æblerne i både. Læg æblerne i en gryde med æblemost og bring det i kog. Lad det simre, til æblerne er næsten møre, så de stadig har lidt struktur. Smag til med sukker.
Fjern pølsens tarm og skær den i 1 cm tykke skiver. Lad smørret blive gyldenbrunt på en pande og steg skiverne ca. 2 min. på hver side. Spis dem varme med æbler, kanel og sirup.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Kyllingesalat med bagte rodurter og chips
Tunmousse
Fyldt ribbenssteg med orangesvesker
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)