Torskeruller med sennepssovs
15 min. + 30 min. i ovnen
(2 pers.)
300 g torskefilet
1 æg
1 spsk. hvedemel
1 finthakket rød peberfrugt
300 g hakket spinat (frost)
2 finthakkede fed hvidløg
1 tsk. salt
½ tsk. peber
3 stk. noritang
2 dl fiskebouillion
2 spsk. hvedemel
1 dl mælk
3 spsk. fiskesennep
Salt og peber
Hak torskefileten groft og bland med æg, hvedemel, halvdelen af peberfrugten, den optøede spinat, hvidløg, salt og peber. Fordel torskeblandingen på 3 stykker tang, rul dem sammen og læg dem i et ovnfast fad. Dæk med folie. Damp rullerne i ovnen ved 160° i 30 min. Ryst en jævning af mel og mælk, kog bouillonen op og rør jævningen i. Rør sennep og resten af peberfrugten i sovsen. Smag til med salt og peber. Server med kogte kartofler.
Opskrift: Kristina Miechels