Lækker frokost-tærte
Opskrift på frokost-tærte
(6 pers.)
3 store løg
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
250 g butterdej
2 store modne tomater
50 g ansjosfileter
3 kviste timian
Populære madopskrifter på familiejournal.dk
Muffins i massevis Aftensmad på 15-20 minutter (20 gode opskrifter)Fremgangsmåde til tærten
Pil løg og hvidløg og skær dem i meget tynde skiver. Varm olien op og steg løgene ved medium varme i 5 min. Skru ned og steg videre under låg i 20 min. under jævnlig omrøring. Løgene skal være bløde og gyldne, smag dem til med salt og peber.
Rul butterdejen ud til 20 x 30 cm. Læg den i en bradepande med bagepapir. Smør løgringene ud over butterdejen. Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem på løgmassen. Fordel ansjoser og hvidløgsskiver over og drys med timianblade.
Bag tærten i 30 min. ved 200º. Den smager bedst varm eller lun. Den kan bages i forvejen og lunes.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.