Opskrifter

Provencalsk blomkålssalat

Tirsdag, 19. august 2008af Redaktion
Her er oliven, kapers og krydderurter smagsingredienser i en frisk forårssalat, der kan spises som forret eller frokost med brød eller som tilbehør

Her er oliven, kapers og krydderurter smagsingredienser i en frisk forårssalat, der kan spises som forret eller frokost med brød eller som tilbehør til kød og fjerkræ.

(4 pers.)

500 g mellemstore blomkålsbuketter

Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Salt og peber
Hakket persille, basilikum og merian, ca. 1 dl i alt
2 spsk. kapers
5 sorte oliven
Skyllede salatblade


Kog blomkålsbuketterne godt og vel halvmøre, de må gerne knase lidt. Hæld dem i en sigte og skyl dem med koldt vand. Dressing: Pisk olivenolie, citronsaft, salt, peber, krydderurter og kapers sammen. Hak oliven groft og kom dem i. Bland de afdryppede blomkålsbuketter med dressing og lad det trække køligt en halv times tid.
Læg nogle afdryppede salatblade i bunden af et fad og hæld blomkålssalaten i.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen