Lammekoteletter med melonsalat og myntekartofler
(4 pers.)
30 min.
900 g små kartofler
1 agurk
150 g sukkerærter
1 galiamelon
2 små hjertesalat
2 spsk. olivenolie
½ spsk. balsamicoeddike
½ tsk. salt
1 knsp. peber
4 lammekoteletter
2 spsk. smør
1 dl hakket mynte
2 fed hakket hvidløg
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og lad dem dryppe af i en sigte. Skær agurken i tern, halver sukkerærterne og skær kugler eller tern af melonen. Snit salaten i strimler og bland den med agurk, ærter og melon. Pisk olie, balsamico, salt og peber sammen og hæld det over salaten. Steg koteletterne i en skefuld smør i 4 min. på hver side ved middelhøj varme. Sauter kartoflerne i resten af smørret sammen med mynte og hvidløg og server.
Madopskrift: Kristina Miechels
Mere med lam...
Lammeculotte med bladselleri i ostedressing
Græske lammekoteletter
Lammekoteletter med middelhavstilbehør