Opskrifter

Græske lammekoteletter

Lørdag, 11. april 2009af Redaktion
Disse koteletter et græskinspirerede og får dig til at drømme dig til sydligere himmelstrøg.

(4 pers.)

1¼ kg lammeryg med ribben (lammerack)

Krydderblanding
1 tsk. revet citronskal
2 spsk. citronsaft
1 spsk. olie
1-2 fed presset hvidløg
1 tsk. herbes de provence
1½ tsk. salt
Groftkværnet peber

Tilbehør
200 g græsk yoghurt
1 fed hvidløg
Salt og peber
2 spsk. hakket persille
2 courgetter
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
3-4 tomater

Couscous
4 dl couscous
5 dl grønsagsbouillon
Hakket mynte og persille

Tø lammeryggen op i køleskab, hvis den er frossen, det tager omkring 1 døgn. Bland citronskal, saft, olie, hvidløg, oregano, salt og peber og smør det på kødet. Lad det trække et par timer eller længere. Læg kødet i en lille bradepande og sæt det midt i ovnen ca. 30 min. ved 225°. Lad kødet hvile ca. 10 min. under alufolie, før det skæres i skiver, så der er 1-2 ben på hver kotelet.
Smag yoghurten til med hvidløg, salt og peber og rør persillen i.
Skær courgetterne i strimler og bland dem med salt. Rist dem på en pande i olivenolie ved god varme. Skær tomaterne i strimler og kom dem på panden. Varm dem igennem og smag til med salt og peber.

Couscous:
Kog bouillonen op i en gryde. Hæld grynene i og lad det trække 5 min. under låg. Tilsæt krydderurter og rør couscoussen igennem med en gaffel.

TIP

Lammekoteletter kan købes som små enkelte koteletter eller lidt større dobbelte koteletter, men det er bedst at købe lammekam med ribben og skære den ud til koteletter efter stegningen. Det sidste giver absolut de saftigste koteletter, og det steges hurtigt i ovnen.

Svinekoteletter med chilimos og dijoncreme

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Prøv også...
Svinekoteletter med chilimos og dijoncreme
Tomatkoteletter i ovn
Lammekoteletter med middelhavstilbehør
Asiatisk kotelet med risnudelsalat