Opskrifter

Mandel-frugtkage

Onsdag, 2. oktober 2013af Redaktionen
Servér den skønne kage med smør eller appelsinmarmelade til

Ingredienser til mandel-frugtkage

(Ca. 16 skiver)

2½ dl tørret frugt (abrikoser, tranebær, rosiner, blåbær osv.)
½ dl cognac el. æblejuice
80 g smør
120 g demarara sukker
50 g farin
1 usprøjtet citron
3 store æg
1 tsk. vaniljeekstrakt
75 g mandelmel (kan blendes afsmuttede mandler)
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. ingefær
½ tsk. kardemomme
Et nip revet muskatnød
100 g grofthakkede mandler
75 g marcipan

Overtræk
1 dl æblejuice
3 spsk. sukker

Fremgangsmåde til mandel-frugtkage

Varm forsigtigt de tørrede frugter med cognac eller æblejuice i en lille gryde. Rør smørret cremet med sukker og fintrevet citronskal. Tilsæt æggene et ad gangen og vaniljen. Fold mandelmel, hvedemel, krydderier og bagepulver i dejen sammen med mandler, revet marcipan og de udblødte frugter. Kom dejen i en smurt og beklædt brødform på ca. 1½ l og bag kagen ved 175º i 1 time og 15 min. Rør sukker og æblejuice sammen og hæld det over den varme kage. Tag kagen ud af formen og lad den afkøle.

Tip: Servér kagen med smør eller appelsinmarmelade til.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Lones kokoskage
Nøddekage


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)