Opskrifter

Limetærte

Lørdag, 12. februar 2011af Redaktion
Bagværk med frisk smag af citrus

30 min. + 1 time i ovnen

500 g mel
140 g flormelis
250 g smør
4 æggeblommer
5 æg
140 g flormelis
1½ dl piskefløde
1 dl limesaft
2 tsk. usprøjtet, revet limeskal
1 spsk. sukker

Bland mel og flormelis og hak smørret ud deri. Saml dejen med æggeblommerne og lad den hvile på køl i 30 min. Pisk æg, flormelis, piskefløde, limesaft og skal sammen til en ensartet masse. Rul dejen ud på et meldrysset bord i 3 mm tykkelse og beklæd en 28 cm, smurt tærteform med dejen. Prik tærtebunden med en gaffel og bag den ved 160° i 30 min. Hæld limefyldet i tærtebunden, bag den i yderligere 30 min., til fyldet har sat sig, og lad den afkøle. Drys med sukker, karamelliser det med en brænder eller under grillen i ovnen og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Citronhalvmåne
Nem frugtkage
Choko-limefristelser




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)