Opskrifter

Appelsinkage

Lørdag, 22. november 2008af Redaktion
2 usprøjtede appelsiner5 æg250 g sukker75 g polentamel (majsmel, ikke majsstivelse)175 g blendede mandler1 tsk. bagepulverAppelsinsirup:4 appelsiner

2 usprøjtede appelsiner
5 æg
250 g sukker
75 g polentamel (majsmel, ikke majsstivelse)
175 g blendede mandler
1 tsk. bagepulver


Appelsinsirup:
4 appelsiner (usprøjtede)
100 g sukker
4 kardemommebælge
1 stang kanel


Vask appelsinerne og kog dem, lige dækket af vand, i 1 time. Afkøl. Skær dem igennem og fjern evt. kerner. Blend dem til en grov masse. Pisk æg og sukker i 8 min. ved høj hastighed, til det er helt lysegult og fint. Fold appelsinmos, polentamel, blendede mandler og bagepulver i dejen og kom den i en smurt og sukkerdrysset springform. Bages i 1 time ved 180°.
Skræl 2 af de 4 appelsiner til kagen med en kartoffelskræller og skær den tynde skræl i julienne. Giv disse strimler et kort opkog i vand. Pres saften af alle 4 appelsiner. Kom sukker i en gryde med 2-3 spsk. vand. Lad det komme i kog og lad sukkeret blive lysebrun karamel. Tilsæt så appelsinsaften (pas på, det sprøjter) og flækkede kardemommer og kanel. Lad det småkoge, til det hele er en jævn karamelsovs igen. Lad sovsen trække med krydderierne, og hvis den er for tynd, kan den koge lidt ind, inden der slukkes. Ved servering overhældes kagestykkerne enkeltvis med sovsen.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen



Kager, der smager...
Limekage med chokolade
Sveske-ingefærkage