Opskrifter

Kylling-courgette-empanadas

Torsdag, 18. august 2016af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Empanadas kan laves i et utal af variationer. Brug dem i børnenes madpakker, på skovturen eller til aftenmad med en grøn salat.
(4 pers.)

Det skal du bruge til Kylling-courgette-empanadas:

1 rødløg 2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie 1 tsk. stødt koriander 1 tsk. tørret oregano 1 tsk. stødt spidskommen 1 nip chiliflager 2 spsk. tomatpuré Saften af 1 citron 2 kyllingefileter 2 mindre courgetter 1ds. bønner Salt og peber 1 pakke butterdej (frost) 1 æg Tilbehør: Blandet grøn salat Prøv også disse krydrede empanadas. Perfekte til madpakken eller skovturen.

Sådan laver du Kylling-courgette-empanadas

Pil og hak løg og hvidløg og steg begge dele på en pande i olien i 2 min. Tilsæt krydderier og lad dem stege med i 1 min. Tilsæt tomatpuré og citronsaft. Skær kyllingefileter og courgetter i mindre stykker og kom begge dele i panden sammen med de afdryppede bønner. Kog det hele igennem i 5 min. og smag til med salt og peber. Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse og udstik cirkler. Fordel kyllingesaucen på cirklernes ene halvdel og fold den anden del af cirklen over. Pres kanterne sammen og luk til med sammenpisket æg. Pensl overfladen med æg og bag ”halvmånerne” i 20 min. ved 200°. Servér dem med blandet salat og cremefraiche til at dyppe i. Lækre mexicanske quesadillos med grønt og avocado. Mums!