Opskrifter

Kaffeshot

Søndag, 31. januar 2010af Redaktion
God at lune sig på i den kolde, mørke tid

(1 drink)

2 spsk. letpisket flødeskum
½ dl espresso
½ tsk. rørsukker
2 cl rom

Bland rom og sukker i bunden af glasset. Hæld forsigtigt kaffen i på bagsiden af en ske, så den lægger sig oven på rommen. Læg flødeskummet på og server med det samme.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen


MANGE SLAGS KAFFE:

  • Pressokaffe: Et filter presses ned, efter at den malede kaffe har trukket i hedt vand. Kaffen bliver federe og fyldigere end filterkaffe.
  • Cafe latte macchiato: En svagere kaffe end cafe latte. Espressoen hældes op til sidst, så der dannes en brun plet i mælkeskummet.
  • Cafe americano: Espressoen tilsættes hedt vand og den milde kaffe serveres i cappucinokop.
  • Cafe fredo: Kold, sødet espresso serveret med isklumper.
  • Cafe mocha: Lige dele espresso, varm chokolade og varm mælk. Kan yderligere løftes med lidt sukker og flødeskum.