Det ville være dejligt, hvis forældrene lærte deres børn, at det ikke er størrelsen på gaven, der tæller.
Jeg har heldigvis ikke det problem, da min datter og svigersøn har lært deres børn det.
Da jeg spurgte mit barnebarn, en dreng på 16 år, hvad han ønskede sig i julegave, svarede han: ”Din ubetingede kærlighed, mormor.”
For nogen tid siden sagde jeg til min datter, at nu, da jeg er på pension, kan jeg ikke give så dyre gaver, hvorpå mit andet barnebarn, en pige på 14 år, udbrød: ”Jamen, du kan give kærlighed, mormor, og er det ikke det, det handler om?”
Tak for dine altid gode svar
Glad mormor
Sikke en dejlig fortælling.
Sikke nogle dejlige børnebørn, du har.
I min familie ville vi gerne bytte alverdens dyre gaver for ægte mormor-kærlighed.
Som jeg før har skrevet, har min søn ingen bedsteforældre, og derfor ved jeg, hvor meget man skal værdsætte det, når man er så heldig at have nogle ældre i familien.
Det er desværre ofte sådan, at man først forstår værdien af noget, når man har mistet det.
Så lad dit brev være en lille opfordring til at sætte pris på hinanden og den kærlighed, man modtager.
Med hensyn til forventningen om de store gaver, så må vi forældre gribe i egen barm, når vores forkælede unger venter dyre gaver.
Det er os, der har vænnet dem til det.
Jeg tror dog, at flere og flere står af det ræs med julegaverne.
I dag er det faktisk blevet sådan, at tid og nærvær efterhånden er langt mere eksklusivt end penge, og vi begynder langsomt at forstå, at det ikke kun er materielle gaver, der er noget værd.
En aften, hvor man helliger sig familien, slukker telefonen og er til stede i nuet, er en af de bedste gaver, vi kan give hinanden.
Glædelig jul fra Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?