Mazarin peach melba
Ingredienser til mazarin peach melba:
(4 stk.)
75 g marcipan
50 g blødt smør + 1 spsk. til formen
50 g flormelis
25 g mandelmel
1 æg
25 g kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
4 portionstærteforme el. 1 lille tærtefad
2 store ferskner el. nektariner
Prøv også: Mazarin peach melba med hindbærglasur
Hindbærsauce:
150 g hindbær
75 g sukker
¼ dl vand
Pynt:
1 spsk. pistacienødder
100 g hindbær
Se også: Nøddebund med stikkelsbær og creme
Fremgangsmåde:
Riv marcipanen groft og rør den blød med smør, flormelis og mandelmel.
Rør ægget i dejen.
Bland kartoffelmel og bagepulver og vend det i dejen.
Smør tærteformene og fordel dejen i formene.
Halvér fersknerne og fjern stenene.
Tryk en halv fersken ned i hver form.
Bag kagerne ved 175° i ca. 12-15 min., til kagerne er gennembagte. Lad dem køle af, servér dem evt. lidt lune.
Hindbærsauce:
Kog hindbærrene op med sukker og vand.
Kog et par min. og blend bærrene.
Smag evt. til med mere sukker.
Sigt evt. saucen, hvis du synes, kernerne er generende.
Lad saucen køle af.
Servér kagerne med et drys hakkede pistacienødder, friske hindbær og hindbærsauce til at dryppe over.