Opskrifter

Rabarber-upsidedown-kage med hvid chokolade

Onsdag, 19. juni 2019af Kristina Marckmann Foto: CarinaFoto: Carina
Rabarber er et sikkert hit i sommervarmen. Den smager skønt og er nem at servere til gæster. Få opskriften her.

Ingredienser til rabarber-upsidedown-kage med hvid chokolade

(6-8 stk.)

500 g rabarber

125 g sukker

1 spsk. citronsaft

Kagedej:

4 æg

125 g sukker

100 g hvedemel

75 g mandelmel

1 tsk. bagepulver

75 g hvid chokolade

50 g smør

Bagt hvid chokolade:

100 g hvid chokolade

1 spsk. frysetørret

rabarber

Se også: Hvid chokoladebrownie med jordbær

Fremgangsmåde:

Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker.

Kom dem på en pande sammen med sukker og citronsaft.

Bland godt, sæt panden over middelhøj varme og rør jævnligt, til sukkeret er helt smeltet.

Pisk æg og sukker luftigt og cremet. Bland mel, mandelmel, bagepulver og hakket hvid chokolade.

Smelt smørret og rør det i æggene sammen med melblandingen.

Læg rabarberne i en springform på 22 cm i diameter beklædt med bagepapir og fordel forsigtigt dejen over.

Bag kagen ved 180° i 45 min. og lad den køle helt af. Hak chokoladen, spred den ud på en plade med bagepapir og bag den ved 160° varmluft i 10 min.

Drys chokoladen med frysetørret rabarber og lad den køle helt.

Vend kagen ud på et fad, drys med hakket bagt chokolade og servér.

Prøv også: Cookies med citron og hindbær