Marokkansk lammegryde
Ingredienser til marokkansk lammegryde:
(4 personer)
- Ca. 1,2 kg lammekød uden ben (nakke, bov, kølle, skank)
- 1 dl olivenolie
- ½ spsk. paprika
- ½ spsk. spidskommen
- ½ spsk. stødt koriander
- ½ spsk. kanel
- ½ spsk. stødt ingefær
- ½ tsk. chiliflager
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. salt
- 1 tsk. peber
- 1 stort løg
- 2½ dl rødvin
- 4 tomater
- ½ l grøntsagsbouillon
- 100 g mandler
- 150 g soltørrede abrikoser
- Mynte
Se også: Lam navarin a la printaníere
Tilbehør:
- Couscous, bulgur eller ris
Prøv også: Lam tikka masala med tomat-agurke-salat
Fremgangsmåde:
Skær lammekødet i grove tern. Vend det med olie, krydderier, presset hvidløg, salt og peber. Brun kødet let. Pil løget, skær det i kvarter og i tynde strimler. Vend løgene med lammekødet i gryden, hæld rødvin over, og lad det bruse op og simre.
Skyl tomaterne, og skær dem i både. Hæld tomater og bouillon i gryden, og lad det simre under låg i ca. 1½ time. Smut 2/3 af mandlerne.
Se også: Braiseret lam med oliven og nøddepilau
Skær abrikoserne i strimler, og hak resten af de hele mandler groft. Kom de smuttede hele mandler og 2/3 af abrikosstrimlerne i gryden, og lad det simre i yderligere 20 minutter.
Drys retten med de hakkede mandler, resten af abrikosstrimlerne samt hakket mynte, og servér evt. med couscous, bulgur eller ris.
Prøv også: Spinatsalat med lammemørbrad