Psykisk ødelagt efter stress: Morten rakte mig en hånd

I Helle Lynges bevidsthed var det det sorteste øjeblik i hendes liv, da hun en dag i 2016 måtte kaste håndklædet i ringen og se i øjnene, at hun ikke længere kunne bestride sit job på det lokale plejecenter, hvor hun havde arbejdet som sosu-assistent i 12 år.

– På det tidspunkt havde jeg døjet med stress og angst i næsten tre år, og det blev stadig værre. Jeg sov dårligt, og jeg kunne finde på at stå op midt om natten og tage hen på plejehjemmet, fordi jeg mente, at der var noget, jeg havde glemt at skrive ind i computersystemet. En nat tog jeg også med på sygehuset, da en beboer skulle indlægges. Jeg ville sikre mig, at hun blev behandlet ordentligt. I det hele taget var jeg stærkt knyttet til de mennesker, jeg passede. Ikke mindst dem, der ingen familie havde, siger 57-årige Helle, der bor i Egense ved Svendborg med sin mand, Viggo, og som af mange Familie Journal-læsere vil være kendt som et af de senere års stjerneskud på dansktopscenen.

Det hårdeste ved at forlade sin arbejdsplads var da også, at hun ikke længere skulle omgås sine elskede beboere.

– Det føltes som at afbryde forbindelsen med en del af min familie, fastslår Helle.

Med sine egne ord følte hun sig aldeles ødelagt af oplevelsen.

– Jeg murede mig inde derhjemme, og lykkedes det mig at komme i bad hver dag, var det store sager. Også angsten spøgte voldsomt. Blandt andet havde jeg udviklet en angst for at tage telefonen. Når den ringede, frygtede jeg simpelthen altid, at det handlede om arbejdsrelaterede problemer. Og skrækken sidder i mig den dag i dag, siger hun.

Mobbet i skolen

Oveni har Helle livet igennem kæmpet med dårligt selvværd.

– Jeg blev mobbet i skolen og har af samme grund altid haft svært ved at tro på, at jeg var dygtig til noget. Og sådan en omgang hjælper ikke ligefrem på tingene.

Hun har dog fundet trøst i musikken, som har været en stor del af hendes liv siden skoletiden.

– Jeg har sunget og optrådt offentligt og til fester og fødselsdage, siden jeg var 17-18 år. På et tidspunkt blev nogle også opmærksomme på, at min stemme egnede sig godt til at synge ved begravelser, når den afdøde skulle have en sang eller to med på vejen. Så den type opgaver fik jeg flere og flere af, siger hun.

I julen 2017 fik hun et skulderklap af de helt store, da Richard Ragnvald tilbød hende at blive hans mentee i talentkonkurrencen Mig og Min Mentor i forbindelse med Dansktop Prisen 2018. Det førte til en optræden i showet, og siden har hun jævnligt huseret på Dansktoppen på P5.

– Men med hensyn til min fremtid på arbejdsmarkedet var jeg ikke optimistisk. Min arbejdsevne var måske nede på omkring 20 procent, og jeg kunne ikke forestille mig, at nogen ville kunne bruge mig til noget. Af samme grund var jeg heller ikke opsøgende. Men så blev jeg ringet op af Morten, siger hun med et blik i retning af sin nuværende chef, Morten Bytoft.

Begge kender til stress

Han er 50 år og indehaver af tre bedemandsforretninger på Sydfyn. Og til juni har Helle i to år arbejdet på halv tid i hans butik Den Lokale Bedemand i Svendborg. Han fortæller:

– Jeg husker stadig en snak, jeg havde med Helle en dag, hvor jeg besøgte plejecentret, mens hun stadig arbejdede der. Hun gav udtryk for, at hun fandt jobbet som bedemand spændende. Efterfølgende har jeg hørt hende synge ved en række begravelser, som jeg har været involveret i. Og ad omveje har jeg også hørt, at hun har haft stress, hvilket fik mig til at kontakte hende.

Morten har selv prøvet på egen krop, hvad stress er.

– Jeg arbejdede tidligere alt for meget og lyttede ikke til formaningerne fra hverken min hustru eller vennerne. Og i januar 2015 var jeg så udkørt, at jeg simpelthen faldt om. I dag har jeg set i øjnene, at min kone og mine to døtre ikke bliver lykkelige af at besøge mig på kirkegården eller arve en masse penge.

Helle blev ellevild af glæde over det uventede jobtilbud.

– Jeg kan ikke forestille mig andre bedemænd finde på at gøre noget tilsvarende. Det har med Mortens helt særlige personlighed at gøre, fastslår hun.

Som et fodboldhold

Ifølge hendes arbejdsgiver er det dog slet og ret et spørgsmål om at behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

– Jeg sammenligner gerne mine medarbejdere med et fodboldhold. Vi bakker hinanden op, og ingen er vigtigere end de andre. Alle har hver deres styrker og talenter, og dem bliver der taget højde for, når vi mødes til en kop kaffe omkring det, jeg kalder firmaets taktikbord.

Det musikalske er selvsagt blandt Helles kompetencer.

– Et af vores tilbud til de efterladte er derfor, at Helle kan synge solosang i kirken eller i vores eget kapel, fortæller Morten.

Mange, der ringer til forretningen i forbindelse med dødsfald blandt deres nærmeste, beder i øvrigt specifikt om at få Helle som bedemand, hvilket som oftest skyldes, at de har deltaget i begravelser, hvor hun har ladet sin klokkeklare stemme klinge.

– Der er dog stadig ting, jeg endnu ikke kan. Blandt andet tager jeg helst ikke telefonen, da min gamle angst fortsat sidder i mig. Af samme grund er det ikke mig, der skal være firmaets telefonvagt i weekenderne. Jeg føler mig heller ikke rustet til på egen hånd at tage samtaler med de pårørende. Men jeg er ofte med, når det foregår.

Ifølge Morten er Helle dog bedemand helt på linje med hans øvrige ansatte. Og hvad hendes arbejdsevne angår, vurderer de, at den nu om stunder er oppe omkring 80 procent.

– For mig er hele forløbet et bevis på, at selv om man er sidst i 50’erne og er røget over i kassen for ødelagt gods, er det muligt at samle sig selv op, uanset hvor håbløs man selv føler, situa-tionen er. Jeg har været heldig at møde en arbejdsgiver og nogle kolleger, der værdsætter det, jeg kan, og som har taget imod mig med åbne arme. Du kan føle dig nok så ubrugelig, ligesom jeg har gjort. Men når nogen rækker en hånd ud efter dig og giver dig en chance til, begynder du at få din identitet tilbage. Det er det, som er sket for mig her, siger Helle Lynge.