Puks brevkasse: Svoger fandt hurtigt en ny efter min søsters død

Sidste efterår havde vi den store sorg i familien at miste min yngre søster. Hun kæmpede i to år mod cancer, og vi vekslede mellem håb og frygt, og det påvirkede naturligvis familien meget.

Jeg tog mig meget af hendes to piger, som i dag er 10 og 14 år. Min svoger har egen virksomhed og tjener godt, og han fik også udbetalt en stor livsforsikring efter min søster.

Mindre end et halvt år efter hendes død flyttede en ny kvinde ind i deres hjem. Vi bor i et lokalområde, hvor de fleste kender hinanden, og jeg kender også kvinden, som nu er flyttet ind. Vi har festet sammen, da vi var yngre.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har brudt mig meget om hende. Hun har været gift to gange og har en søn, som nu er flyttet hjemmefra. Og nu er hun så “mor” for mine to niecer. Hun arbejder nogle få timer om ugen i en butik, og jeg ved godt, det lyder grimt, men jeg har en fornemmelse af, at hun synes, det er dejligt at være kommet ind i et forhold, hvor der er penge nok.Det er jo fint, at min svoger har fundet en anden, og det er dejligt, at pigerne har fået en voksen kvinde i huset. Men det generer mig, at det er gået så hurtigt.

Til at begynde med var pigerne meget begejstrede for hende, hun tog dem med på café og i biografen og på shopping. Men det er efterhånden blevet til lidt mindre. Min store niece fortæller mig, at farens kæreste mange gange har lovet et eller andet, og så holder hun det ikke alligevel, fordi hun så skal noget sammen med veninder eller sin søster.

Min niece er også ked af, at den nye kvinde har lavet meget om i deres hus og ændret mange af de ting, som deres mor havde lavet.

Mine egne forældre bryder sig bestemt heller ikke om situationen, men de vil ikke blande sig. Hvis det ikke var for mine niecer, ville jeg bryde forbindelsen helt med min svoger.

Jeg føler mig meget dårligt tilpas i det hjem, som engang var min søsters. Men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg kan gøre – andet end at blive ved med at være der for mine niecer.

Min svoger arbejder rigtig meget og giver sig efter min mening alt for lidt tid til sine døtre.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage en samtale med kvinden og fortælle hende, at pigerne er kede af, at hun svigter deres aftaler, og at hun laver for meget om i deres hjem. Eller om jeg bare skal blande mig udenom.

Søster

Kære Søster

Det er en stor gave for et barn at have en voksen i sit liv, som er en tryg ressource. Den gave giver du dine niecer. Du er det velkendte og det trygge, og det skal du blive ved med at være.

Da den nye kæreste har overtaget ansvaret for pigerne, synes jeg sagtens, man kan åbne for en dialog om, hvordan de trives.

Det er jo ofte den tilgang til svære samtaler, man selv lægger for dagen, der former resultatet. Hvis du kommer med anklager og betragtninger, så lukker hun sikkert i, men hvis du kommer med en åben hånd og hører, hvordan hun oplever, pigerne trives, så tror jeg, samtalen bliver en anden.

I skal opbygge tillid, og du skal gøre hende klart, at du er parat til at hjælpe, hvis der er brug for det. Hun ved jo godt, hun er “den nye”, og hun er landet i familien på bagkant af en stor sorg.

Ræk du hånden ud, og hør, hvordan hun oplever familien og særligt pigerne, og se, om I kan få skabt en tillid, der ville være meget værd for børnene.

Mange hilsner fra Puk