Fra pensionsrådgiver til selvstændig garnfarver: Malene udlever sin drøm. 

– Du skal simpelthen se mine nye strikkepinde. Jeg har lige fået dem hjem fra USA. De er 24 karat guld, og træet er ibenholt. Og se nu her. De har drejeled.

Ordene kommer fra 39-årige Malene Mortensen, og entusiasmen er ikke til at tage fejl af. Stamkunden Rikke, som netop er kommet forbi butikken Sysleriget i Aarhus, er mindst lige så begejstret som Malene. Og hun behøver tilsyneladende ingen uddybning af begrebet drejeled.

På armen har Rikke sin nyfødte, som er iført strik med garn fra Sysleriget, og midt imellem guldstrikkepinde og nyfarvet garn får den lille en ren ble. Det kan være svært at finde plads, for lokalet er nemlig både butik, varelager, produktionshal og pakkecentral i ét.

Forrest er der butik, og her er der fyldt med garnfed fra gulv til loft. Men garn er ikke bare garn. Sys-leriget forhandler nemlig en lang række garnkvaliteter i forskellige farver og varianter. Samtidig glimter reolerne af strikketilbehør i alle farver. Foruden garnet sælger butikken også knapper, strikkepinde, tasker, uldsæbe, maskemarkører og meget, meget mere.

– Det er der nok ikke mange, der tænker over, men strik er jo en udstyrssport, griner Malene.

Strikketøjet giver ro

Malene er født og opvokset i Bredebro i Sønderjylland, og hendes virksomhedsnavn stammer da også fra det sønderjyske udtryk ”at sysle”. Syslet har Malene gjort, siden hun var barn, og hun var kun lige begyndt i skole, da hendes mor lærte hende at strikke.

På efterskolen gik Malene på håndarbejdsholdet, og her begyndte hun for alvor at strikke, og det var altså, inden det blev sejt, fortæller hun. Men det har nu ikke afholdt Malene, som har strikket lige siden.

– Det er godt for mit mentale helbred at strikke. Det lægger ting på plads og giver mig ro oppe i hovedet.

Imens Malene taler, sidder hun på en stol i baglokalet og nåh ja, strikker. Hun er nemlig nemmere at snakke med, hvis hun får lov at strikke samtidig, fortæller hun.

– Jeg er generelt ikke særlig god til at sidde stille, så hvis jeg ikke arbejder, laver jeg alt muligt andet. Gymnastik, træner til en ironman, løber maraton … Men med mit strikketøj slapper jeg af.

Bidt af pension

Efter handelsskolen blev Malene elev hos et stort pensionsselskab, og her blev hun hængende i 17 år.

– Pension er et fedt område at beskæftige sig med. Det er en god blanding af jura og kommunikation, og det, synes jeg, er fedt. At formidle noget, som for mange virker enormt kompliceret, så kunderne rent faktisk forstår det, tiltaler mig.

Faktisk kunne hun godt have været der endnu, for Malene elskede sit job som pensionsrådgiver. Problemet var bare, at hun sideløbende med sit fuldtidsjob var kommet til at starte en virksomhed. Hobbyprojektet, hvor Malene farvede garn i kælderen til eget forbrug, havde nemlig udviklet sig lidt.

Håndfarvet og unikt

I foråret 2015 farvede Malene sit første fed garn. Metoden havde hun lært sig selv efter at have set mange timers Youtube-videoer.

I begyndelsen foregik det hjem-me med frugtfarve og eddike. I dag bruger hun syrefarve, som rent faktisk er beregnet til garn.

– Hold nu op, jeg har farvet grimt garn engang. Og jeg har stadig noget af det liggende hjemme bare sådan til skræk og rædsel, men også for at minde mig selv om, hvor jeg startede.

Og processen er lang. Når garnet kommer hjem fra spinderiet, tages det op og lægges i blød. Skal garnet være ensfarvet, lægges det efterfølgende op i en stor gryde, men skal det være flerfarvet, bliver det nu lagt op i et kæmpestort fad. Herefter blandes farven ud fra Malene hjemmelavede opskrifter.

Når farven er lagt på, skal garnet varmebehandles. Det foregår i en ovn, og når det så er kølet af igen, skylles det for de sidste farverester, inden det bliver hængt til tørre og vindes op på en maskine og er klar til salg.

– Håndfarvet garn er unikt, for der er ikke to fed, som bliver helt ens. Det kan ikke lade sig gøre. Og vi er jo alle sammen på jagt efter det unikke. Så du og naboen vil aldrig få den samme sweater, selv om I køber det samme garn hos mig. Og så er der bare noget med farverne i håndfarvet garn, som er helt særligt. Man får et helt andet farvespil end i fabriksfarvet garn, og der er mange flere farvekombinationer.

Vil ikke nøjes

Samtidig nægter Malene at gå på kompromis med kvaliteten af sit garn. Derfor er hun også begyndt at få lavet nogle garntyper hos et andet spinderi end det, hun tidligere har brugt.

– Det her er første klip af mohairgederne. De giver nogle kortere fibre, som gør, at garnet ikke fælder på samme måde, som en ringere kvalitet ville gøre.

Det er alt sammen meget nørdet, men det skal det også være, forklarer Malene.

– Vi gider ikke nøjes, når det skal være luksusgarn og dyrt garn. Så skal det også være et garn, som vi ved, er i orden, og vi har været mange kvaliteter igennem for at finde dem, vi synes er fede.

Det store spring

Vejen frem til det fede garn begyndte for syv år siden, og i dag har Malene forhandlere i Norge, Sverige, Island, Tyskland, Frankrig og Sydkorea.

– De første fem år var det mest bare for sjov, og fordi jeg ikke kunne lade være. Og så var det egentlig mest mig selv, jeg farvede garn til. Men det er klart, at når folk omkring mig gerne vil købe det, er jeg alligevel tilpas meget jyde til ikke at ville gå glip af en god handel.

Handlerne blev flere og flere, og i 2020 havde virksomheden vokset sig så stor, at Malene ikke længere havde timer nok i døgnet til to job og to små børn. Derfor tog hun springet og sagde sit gode, faste job op for i stedet at blive selvstændig.

– Jeg har set så mange kunder, som var på vej på pension, og som har set tilbage på deres arbejdsliv og fortalt om alle de drømme, de aldrig fik udlevet. Jeg var bange for at blive en af dem. Mange er også så slidt ned efter et hårdt arbejdsliv, at det ikke er en selvfølge, at man bare kan kaste sig over sine drømme, når man bliver pensioneret.

På det tidspunkt var Malene på barsel med sin yngste, så når han sov lur, gik hun og farvede garn.

Og faktisk var hverdagslivet med små netop en væsentlig faktor for at blive selvstændig. Selv om Malene nu arbejder flere timer, end hun gjorde som pen-sionsrådgiver, ser hun alligevel sine børn mere, fordi hun som sin egen chef bedre selv kan planlægge sin tid.

– Derfor lukker butikken også altid kl. 15, så jeg kan nå at få nogle timer sammen med mine børn om eftermiddagen. Det prioriterer jeg højt, nu hvor jeg kan, og så arbejder jeg om aftenen i stedet.

Tryghedsnarkoman

Malenes seneste barsel var under coronapandemien i 2020, hvor efterspørgslen på garn steg voldsomt, så hun besluttede, det virkede som det rigtige tidspunkt.

– Nu har jeg siddet i så mange år og rådgivet om pension, forsikringer og investeringer, og om hvordan folk skaber stabilitet og tryghed. Så jeg er selv tryghedsnarkoman helt ind i knoglemarven, men jeg vil bare ikke sidde og tænke hvad nu hvis … For jeg kan jo altid blive pensionsrådgiver igen.

Det er der nu ikke noget, der tyder på. I dag er drømmen tværtimod, at Sysleriget skal vokse sig større. Indtil nu har Malene selv haft alle kasketterne på: Hun har været både direktør, revisor, marketingsansvarlig, lagermedarbejder og stået for selve produktionen.

– Vi kunne sikkert sagtens have været større allerede nu, hvis vi havde fået en investor ind, men jeg har også behov for, at det er en forretning, som vokser sundt og organisk, så vi ikke bare lige pludselig eksploderer. Jeg skal kunne følge med mentalt. Og så synes jeg også, det er fedt, at det kun er mig, der bestemmer.