Man kan sagtens blive forelsket som 70-årig

Musikeren og komponisten Hanne Rømer var på det rene med, at hendes gamle klassekammerat fra Sankt Annæ Gymnasium i København, Steen Hvid, egentlig ikke var hendes type. Hun var med sit eget udtryk mere til en ”bamsebjørn” af en mand.

Men da gymnasievennerne til deres 50-års jubilæumsfest på Amager i juni 2018 på skift skulle berette lidt om, hvad de havde bedrevet i årenes løb, spidsede hun alligevel ører, da det blev Steens tur, og han valgte at læse sin datingprofil op.

– Jeg kan den udenad i dag, griner 72-årige Hanne, der i 1970’erne brød igennem i et af Danmarks første kvinderockbands, Hos Anna, og siden især har været kendt som jazzmusiker.

Ved førnævnte fest havde Steen kort før sin utraditionelle præsentation trukket let i den lange, krøllede lok, der hang fra Hannes ellers kortklippede hår.

– Jeg kom med en bemærkning om, at selv om man var af en ældre årgang, kunne man stadig være prinsesse. Dertil svarede Steen, at han selv nok snarere var en frø af den slags, der skulle kysses for at blive til en prins.

73-årige Steen har sit eget firma og yder konsulentbistand til offentlige og private virksomheder. Og da han få dage efter jubilæet havde en arbejdsopgave i Odense, inviterede han sig selv til middag i Aabenraa, hvor Hanne havde boet siden 1987.

– Som jeg forklarede hende, har jeg aldrig brudt mig om at spise ude, fortæller Steen.

Middagen og de efterfølgende timer, hvor Hanne og Steen spillede deres yndlingsmusik for hinanden, forstærkede kun den gode stemning mellem dem. Hanne fortæller:

– Steen skulle overnatte i min gæsteseng, og som tingene udviklede sig, fik han udvidet forplejning. Jeg endte nemlig med at hoppe ind ved siden af ham.

Steen supplerer:

– Ja, der var god kontakt den aften. Og det er der stadig.

Nærkontakt

Hanne underviste på det tidspunkt på Hoptrup Efterskole, der har musik og scenekunst som speciale. Hun var dog ikke blind for perspektiverne i at blive kæreste med en københavner.

– Ved at flytte til København ville jeg komme tættere på mine børn, børnebørn, søskende og gamle skole- og spillekammerater. Det var dog også et tab at flytte fra Aabenraa, hvor jeg havde fået gode venner og veninder.

I hovedstaden udfolder hun sig blandt andet som dirigent for Ballerup Kammerkor. De senere år har det skrevne ord desuden fået en plads i hendes aktive liv side om side med musikken. Hun udgiver sine bøger på sit eget forlag, Amanda Music, og har netop udsendt ”Tangentløberen” – en selvbiografisk bog med musikken som omdrejningspunkt.

– Selvbiografier er ofte strengt kronologiske og en smule kedelige. Jeg har opbygget min lidt anderledes. Den kan læses på få timer, og læseren får en masse små, afsluttede historier fra mit liv. I hver eneste fortælling lærer jeg noget nyt.

Forholdet til Steen inspirerede også Hanne til en bog: digtsamlingen ”Erotiske anslag – sommeren 2018”, som må siges af tilhøre kategorien for meget saftige sager.

– Jeg har skrevet digtene til Steen, så han er selvfølgelig den første, der har set dem. Når jeg har udgivet dem, er det, fordi jeg har haft en oplevelse, der er værd at dele. Da Steen og jeg mødtes, havde jeg ikke haft nærkontakt med en mand i 15 år. Jeg havde til en vis grad erstattet den fysiske nærhed med rollen som værtinde for dejlige gæster fra hele verden. Og jeg havde lyst til at fortælle andre, at man sagtens i en alder af omkring 70 kan ryge ud i en forelskelse og kaste sig ud i en atmosfære af kropslig nydelse.

Hun er bevidst om, at nogle af hendes jævnaldrende har det anderledes med den side af livet.

– En veninde sagde på et tidspunkt til mig, at sådan, som hendes krop så ud i dag, var der ingen mand, der skulle ligge med hende. Jeg sætter mig ikke til dommer over, hvad der er vigtigt og uvigtigt for andre. Men jeg kan da kun opfordre dem, der gerne vil, til at begynde at date. Man må være åben for, at ens livsvej kan rumme de ting. Ellers sker der ingenting.

Hurra for lægekunsten

Hendes kæreste tilføjer:

– Vi er frimodige. Om vi har topmaver eller ej, kan vi stadig nyde erotikken. Jeg læste for nylig en artikel om et plejehjem i New York, hvor forstanderen udtalte, at sex er en rettighed. Jeg kan kun være enig.

Steen benytter sig flittigt af Viagra og tilsvarende piller og sikrer sig dermed, at fysikken trods hans alder aldrig svigter.

– Det svarer til at pumpe en cykel. Man kan jo ikke køre på flade dæk. I øvrigt koster de piller i dag kun omkring halvanden krone stykket. Og jeg ved, at også unge mænd bruger dem for at undgå nervøsitet omkring, hvad de kan præstere i sengen.

Hanne har levet med diabetes 1 siden en omfattende operation i december 2014, hvor hun blandt andet fik fjernet milt, galdeblære og bugspytkirtel.

Men parret gør, hvad de kan for ikke at lade sygdom og skavanker begrænse deres livsførelse.

– 25. marts blev vi begge smittet med corona ved et bryllup hos en af Steens venner. En uge efter kørte vi i bil mod Steens italienske hus en times kørsel fra Bologna, og her havde vi i 20 dage skiftende gæster fra Danmark. De af vores venner, der ikke havde bil, hentede vi i lufthavnen og kørte dem tilbage igen. Og så nød vi ellers masser af god mad og dejlig vin, og vi havde de lækreste, lokale specialiteter med os hjem.

Hanne skulle dog lige vænne sig til stedet, da hun besøgte det første gang.

– Det var jo på landet, og jeg har altid været mest til de halvstore, italienske byer som Lucca og Siena. Men i modsætning til Steen kan jeg sproget, og jeg er typen, der snakker løs, så nu har jeg veninder dernede, siger Hanne, som reelt bor på skift på fire forskellige adresser.

Ud over kærestens italienske paradis, hans lejlighed i Vanløse og hendes egen families sommerhus i Skåne har hun også været heldig selv at finde en lille lejlighed i hovedstaden til en overkommelig leje.

– Siden jubilæet har vores klasse i øvrigt mødtes og festet en gang om året. Ja, nogle af os har endda dannet et band, der skal spille hits fra 1968, som er året, hvor vi blev studenter. Steen er sanger i orkestret, som på grund af corona ikke kom i gang. Nu er tiden kommet til at få samling på tropperne, siger Hanne Rømer.