Opskrifter

Tiramisu med jordbær og appelsin

Fredag, 22. juli 2022Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft.Foto: Betina Hastoft.
Brug sæsonens friske bær og frugter i kalorielette desserter, der vækker appetitten og det gode humør.
2 t og 30 min

Opskrift på tiramisu med jordbær og appelsin

4 pers.

  • 1 æggehvide
  • 50 g sukker
  • 100 g mascarpone
  • 100 g græsk yoghurt 2 %
  • ½ vaniljestang
  • 12 ladyfingers

Appelsinmarinerede jordbær:

  • 300 g jordbær
  • ½ usprøjtet appelsin
  • 2 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Appelsinmarinerede jordbær: Skyl og nip jordbær, og skær dem i mindre stykker. Riv og pres den halve appelsin, og vend jordbærstykkerne i appelsinsaft, appelsinskal og sukker i en skål. Lad jordbærrene marinere, imens du laver resten af desserten.

Pisk æggehviden stiv i en skål med en elpisker, og pisk herefter sukker i lidt ad gangen, til du får en blank og luftig marengs. Pisk mascarpone, yoghurt og vaniljekorn cremet i en anden skål, og vend mascarponecremen i marengsen.

Læg jordbær, ladyfingers og mascarponecreme lagvis i 4 serveringsglas, og sæt glassene på køl i mindst 2 timer. Pynt evt. med ekstra jordbær lige før servering.