Brev til Puk: Han frister med lækker mad og guf

Som så mange andre forsøger jeg at holde igen med mad og fristelser, men desværre oplever jeg, at min mand konstant forstyrrer de gode vaner.

Han er tynd som en pind og behøver ikke tænke på vægten, og derfor laver han mad med masser af smør, sovs og friture, som jo smager virkelig godt.

Han køber også guf og kage, når vi skal hygge os. Jeg kan umuligt holde igen og kan ikke få ham til at forstå, han skal lade være. Han siger, jeg er dejlig, som jeg er.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. Sårer jeg hans følelser ved ikke at spise hans mad? Eller afslå de lækkerier, han disker op med?

Jeg vil altså meget gerne tabe mig og synes, at situationen er gået i hårdknude.

Den buttede.

Kære Den buttede.

Du vil nok opleve det her som et barskt svar. Det er ikke min mening, men min tone føles måske lidt direkte.

Din mand laver mad, han disker op med lækkerier, men det er dig, der tager beslutningen om at spise det. Jeg skriver sådan, fordi jeg ved, at de forandringer, vi skal lave i vores liv, dem skal vi selv tage ansvar for. Det nytter altså ikke at lægge ansvaret for din vægt over på ham.

Naturligvis er det svært at modstå lækker mad og guf i store mængder. Men hvis du virkelig, virkelig vil lave en livsstilsændring, må du gå anderledes aktivt til værks og sætte dine måltider i system og tage ansvar.

Du må få dig en kostplan. Du kan lede efter mere kalorielette opskrifter, opsøge sunde snacks osv.

Det er jo ikke sådan, at fordi man ændrer kost, må man aldrig mere spise friturestegt mad eller tandsmør. Det skal bare ikke være hver dag.

Hvis jeg var dig, ville jeg opsøge en, der kan hjælpe dig med at få system i dit kalorieindtag. Og så dreje opmærksomheden hen mod at tage ansvar og være fokuseret. Det er supersvært, men det kan lade sig gøre.

Held og lykke.

Mange hilsner fra Puk.