Opskrifter

Kartoffelsalat med and

Fredag, 6. januar 2023Af Line Holt Nielsen Foto: Betina Hastoft. Foto: Betina Hastoft. 
Nyd denne lækre opskrift på velsmagende and med kartoffelsalat.  
50 min
4 personer
Ingredienser:
250 g rosenkål
1 porre
3½ spsk. olivenolie
2 spsk. sojasauce
2 cm frisk ingefær
1 tsk. sukker
1 limefrugt
2 andebrystfileter
500 g kogte, kolde kartofler
2 æbler
50 g valnøddekerner
1 håndfuld bredbladet persille

Fremgangsmåde:

  1. Kassér kålens yderste blade og den hårde stok i midten.
  2. Pil bladene fra hinanden, og bland dem med fintsnittet porre.
  3. Rør olie, sojasauce, revet ingefær, sukker og limesaft sammen til en dressing.
  4. Hæld den over rosenkål og porre, og lad det trække køligt i 15 minutter.
  5. Snit andebrystets skind uden at skære helt igennem.
  6. Krydr med salt og peber, og læg andebrystet på en kold pande med skindsiden nedad.
  7. Brun kødet ved middel varme i det fedt, der løber fra. Steg det i 20 minutter på skind-siden, og derefter 4-5 minutter på den anden side.
  8. Lad andebrystet hvile 10 minutter, og skær det i skiver.
  9. Skær kartofler i mundrette bidder.
  10. Vend dem med rosenkål, porre og æbler i tern.
  11. Servér med hakkede nødder og persille.