Jeg er en kvinde på snart 60 år. Ikke at tallet betyder noget, for jeg føler mig yngre, og folk, der ikke kender mig, tror ikke, at jeg er så gammel. Men det er ikke problemet.
Jeg bekymrer mig om alting. Børn, arbejde, verdenssituationen. Jeg stresser allerede nu, det er som om, der ikke skal ske uforudsete ting, før jeg stresser.
Nu skal mit arbejde flytte, så jeg får meget længere på arbejde – og jeg elsker mit arbejde. Men vi mangler folk, og da jeg er eneste assistent i mine arbejdsweekender, er der mere pres på mig.
Ja, jeg føler mig stadig ung på nogle områder, men fysisk kan jeg godt mærke, at jeg ikke er 20-30 år længere. Min leder siger, at vi skal snakke om andre arbejdstider til mig, men det har hun gjort i tre-fire måneder nu.
Jeg prøver at slappe af, men er disponeret for herpes, og det kom i udbrud to-tre gange i december med forkølelsessår.
Hvordan skal jeg slappe af midt i alt, hvad livet byder?
En kvinde, mor, svigerdatter og kollega.
Kender du sindsrobønnen?
Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.
Kan man sige en bøn uden at være religiøs?
Det synes jeg personligt sagtens, man kan, og den bøn har hjulpet virkelig mange.
Du har brug for at lægge beroligende omsorg ind over din overtænkende hjerne, og det kunne du eventuelt gøre ved at recitere sindsrobønnen.
Jeg gætter på, at din hjerne og dine bekymringer har været på overarbejde det meste af dit liv, og derfor er det nok også lidt af et arbejde at få ro i tankerne.
Det er nemlig desværre også sådan, at din hjerne finder tilfredsstillelse i at dyrke de dumme bekymringer. Den elsker at køre ned ad den brede motorvej.
Men hvis du har mod på det, så se, om du aktivt kan stoppe bekymringskarrusellen, når den begynder at køre.
Vi kan ikke gøre ulykkerne og de uforudsete måske-situationer hverken større eller mindre ved at ligge søvnløse og spekulere. Eller få herpesudbrud. Sker tingene, så sker de, og så må vi tage den derfra.
Det gode ved at være en, der overtænker, er, at man som regel også er parat til at handle. Sådan oplever jeg det i hvert fald.
Hvis der skulle opstå en situation i dit liv, føler jeg mig ret sikker på, du ville vide, hvad du skulle gøre for at løse det. Er det ikke rigtig?
Den verden, vi lever i lige nu, er urolig, og mange føler uro. Det er naturligt, men du kan ikke løse det, og du skal ikke løse det.
Du skal bidrage der, hvor du kan, og ellers skabe gode betingelser for dig og dine. Prøv at lære sindsrobønnen udenad, og når tankerne opstår, lægger du sindsrobønnen ud som et brandtæppe over den ulmende uro.
Stort kram fra Puk.