Min mors bekymring irriterer mig

Jeg er 21 år og bor stadig hjemme. Den økonomiske krise og de høje priser på alting har sat mine egne flyttedrømme lidt på pause.

Jeg bor sammen med med min mor, og vi har et godt forhold, men på nogle punkter driver hun mig til vanvid.

Hver gang, jeg går ud ad døren, siger hun ”kør forsigtigt”, ”pas på, du ikke får drugs i din drink” eller ”husk at sætte dig i den forreste vogn i S-toget, hvis der er nogen, der vil røve dig eller stikke dig ned” osv. Altid dramatiske advarsler og altid det samme igen og igen.

Jeg synes selv, jeg er fornuftig og passer på, men det er, som om min mor ikke tror, at jeg kan tænke mig om, eller at hun ikke stoler på mig.

Jeg er ved at blive skør af det, og det går mig på i mit forhold til hende.

Har du et godt råd til at tackle det – for jeg skal måske bo hjemme et halvt års tid endnu?

Hold ud!

Det har ikke noget med dig at gøre. Jeg tror, din mor stoler på dig, men så snart vores dyrebare børn går ud ad døren, mister vi kontrollen over jer.

Så kører I i bil, I går på job, I går i byen, I finder partnere og venner – og vi kan som forældre ikke rigtigt påvirke situationen.

Det lille (og forståeligt nok meget irriterende) ”pas på” er et desperat forsøg på at kontrollere bare lidt af den motorvej, I skal ud på, eller de potentielle ulykker, der kunne ramme jer hvor som helst i livet.

Hvis man f.eks. har sagt ”kør forsigtigt”, så kan man bilde sig selv ind, at man har en lille påvirkning på de situationer, der kunne opstå.

Din mor siger det for sin egen skyld. Hvis det virkelig irriterer dig, så bed hende om at holde op, men kan du overskue at høre på det, velvidende at hun gør det for at berolige sig selv, så lad det fare. Lige rundt om hjørnet venter et liv i din egen bolig med mere frihed.

Din mor holder ikke op med at bekymre sig og lave dommedagsscenarier, men du slipper for at høre på det hele tiden.

Jeg håber, I løser det. Det er kontroltab og kærlighed, der ligger til grund for din mors irriterende vane.